(Genrefoto).

(Genrefoto). - Foto: Signe Goldmann/Ritzau Scanpix

Gammel tandlægeklinik skal huse kulturskole

Udgivet: 22/05/2025

Del artiklen:

Kulturskolen Gribskov har i mange år holdt til på forskellige lokationer, men nu samles alle aktiviteterne ét sted, efter byrådet har bevilget midler til at indrette skolen i en gammel tandlægeklinik, skriver kommunen i en pressemeddelelse.

På byrådsmøde tirsdag bevilgede byrådet 1,2 millioner kroner til formålet. I forvejen har byrådet frigivet 2,5 millioner kroner til indretningen af kulturskole i de gamle tandlægekliniklokaler, så det samlede budget er på 3,7 millioner kroner.

"Jeg ved, at Kulturskolen har sukket efter egne lokaler og efter at få samlet flere af deres aktiviteter, så man bedre kan skabe et fællesskab mellem eleverne og underviserne. I dag er deres forskellige hold og aktiviteter spredt på mange matrikler og lokationer, og det gør det enormt svært at skabe en sammenhæng. Jeg er derfor meget glad for, at vi i budgettet har kunnet afsætte midlerne, så Kulturskolen kan få nogle ordentlige rammer at udfolde sig i," siger Pia Foght (S), formand i Udvalget for Kultur, Idræt og Forebyggelse.

Den nye indretning betyder, at skolen får særskilte rum til instrumentundervisning, kortræning, billedskole, samt rum, hvor elever kan spille musik sammen.

Kommunen forventer, at faciliteterne står klar 1. september i år.

PDF åbnes i et nyt vindue

Se forslag til hvordan musikskolen skal indrettes her

RMN

Sidst opdateret: 22/05/2025 - 12:08

Ledige Stillinger

Mest læste artikler

Logo

NB-Kommunes mål er at give ledere og politikere i kommunerne de vigtigste og for dem mest vedkommende nyheder.
Relevans, substans og troværdighed er afgørende for NB-Kommune.

Læs mere om NB-Kommune her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]