- Foto: Regeringen afviser borgmestre: Pensionsalderen kommer til at stige

Regeringen afviser borgmestre: Pensionsalderen vil stige mere

Udgivet: 21/05/2025

Del artiklen:

Beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) er ikke med på at låse pensionsalderen på 70 år, sådan som fire socialdemokratiske borgmestre vil det. Pensionsalderen skal ikke stige mere, sagde de i et fælles opråb i går.

Indtil nu har Folketinget automatisk sat pensionsalderen op i takt med, at levealderen stiger. Det vedtog man med det såkaldte velfærdsforlig i 2006.

I morgen vedtager Folketinget, at pensionsalderen stiger til 70 år for personer født efter 31. december 1970. Det vil gælde fra 2040.

Men den automatiske stigning skal ændres, meldte Mette Frederiksen ud for snart et år siden. Hvad det skal ændres til, blafrer dog stadig i vinden, skriver DR.

I stedet vil Socialdemokratiet gøre stigningen mere "retfærdig":

"Vi vil genforhandle velfærdsforliget sådan, at den stigning, der kommer til at være, bedre favner, at vi har forskellige arbejdsliv. Der er masser, der godt kan arbejde, og så er der nogle, der nærmest ikke engang når frem til pensionsalderen. Den ulighed synes jeg, vi skal tale mere om", siger Ane Halsboe-Jørgensen til DR.

SA

Sidst opdateret: 21/05/2025 - 09:27

Ledige Stillinger

Mest læste artikler

Logo

NB-Kommunes mål er at give ledere og politikere i kommunerne de vigtigste og for dem mest vedkommende nyheder.
Relevans, substans og troværdighed er afgørende for NB-Kommune.

Læs mere om NB-Kommune her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]