Sådan ser det ud på Jobindex, hvis man forsøger at finde evalueringer af kommunen som arbejdsplads.

Sådan ser det ud på Jobindex, hvis man forsøger at finde evalueringer af kommunen som arbejdsplads. - Foto: Skærmbillede fra Jobindex

Kommune lukker for evalueringer på jobportal efter dårlige anmeldelser

Udgivet: 16/05/2025

Del artiklen:

På Jobindex er der lige nu en række ledige stillinger i Nordfyns Kommune. Men er man interesseret i, hvordan andre har oplevet at arbejde i kommunen, er det ikke længere muligt at fremsøge på jobportalen.

Nordfyns Kommune har modtaget flere dårlige anmeldelser i evalueringen af kommunen som arbejdsplads på Jobindex. Det var blandt andet evalueringer med kritik af ledelsen og arbejdsmiljøet. Nu er de pludselig fjernet, og man kan ikke længere skrive evalueringer, der er synlige for andre.

Det skriver Fyens Stiftstidende.

I et skriftligt svar til Fyens Stiftstidende skriver kommunaldirektør i Nordfyns Kommune, Morten V. Pedersen, hvorfor de har fjernet muligheden for at se evalueringerne.

"Der er gode folk i Nordfyns Kommune, som hver dag arbejder med udviklingen af vores on-boarding og off-boarding. Nordfyns Kommune har ikke en virksomhedsprofil på Jobindeks og kan derfor ikke interagere med brugerne derinde. Det er afgørende for Nordfyns Kommune, at vi kan handle på og blive klogere på de perspektiver, der kommer frem i sådan en sammenhæng. Den dialog ønsker vi at facilitere på anden vis og med den nærhed som både medarbejdere og ledere fortjener."

AØM

Sidst opdateret: 16/05/2025 - 12:05

Ledige Stillinger

Mest læste artikler

Logo

NB-Kommunes mål er at give ledere og politikere i kommunerne de vigtigste og for dem mest vedkommende nyheder.
Relevans, substans og troværdighed er afgørende for NB-Kommune.

Læs mere om NB-Kommune her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]