- Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Odsherred Kommune er blevet hacket

Udgivet: 14/05/2025

Del artiklen:

Odsherred Kommune har anmeldt en sikkerhedshændelse til Politiet og Datatilsynet, da personlige oplysninger om borgere i kommunen er blevet hacket. Det fremgår af en pressemeddelelse fra kommunen.

De berørte borgere er i e-Boks blevet underrettet om, at deres navne, adresser og cpr-numre er blevet delt. Borgere, som er fritaget for digital post, vil modtage et fysisk brev med posten.

Det er endnu uvist, hvordan hackeren har fået adgang til oplysningerne.

”Denne hændelse er meget beklagelig. For at forhindre misbrug af borgernes oplysninger har vi opfordret de berørte til at holde øje med, om der sker mistænkelige ting i deres navn eller på deres konti. På borger.dk kan man oprette en kreditadvarsel, som er en markering i CPR om, at du ønsker at advare mod, at der ydes lån og kredit i dit navn”, siger Thure Jørgensen, der er chef for Center for Organisation i Odsherred Kommune.

”Vi tager databeskyttelse meget alvorligt og indfører løbende yderligere tekniske og administrative kontrolforanstaltninger over for den desværre generelt øgede cybertrussel”, siger Thure Jørgensen.

Kommunens interne undersøgelser viser, at oplysningerne, som hackeren er i besiddelse af, er indsamlet af kommunen tilbage i 2020 i forbindelse med overgang til et nyt system, som kommunen skulle bruge til at administrere udlevering af hjælpemidler – eksempelvis kørestole, nødkald eller lignende.

Sagen vedrører oplysninger om 2738 nulevende og 3824 afdøde borgere.

SA

Sidst opdateret: 04/07/2025 - 13:43

Ledige Stillinger

Mest læste artikler

Logo

NB-Kommunes mål er at give ledere og politikere i kommunerne de vigtigste og for dem mest vedkommende nyheder.
Relevans, substans og troværdighed er afgørende for NB-Kommune.

Læs mere om NB-Kommune her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]