
Sådan så det ud, da Tour de France rytterne kørte gennem Halsskov i 2022. (Genrefoto). - Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
Hovedstaden lancerer program for Copenhagen Sprint
Udgivet: 13/05/2025
Copenhagen Sprint, et stort cykelløb som kører gennem elleve af landets kommuner, ender i København, som netop har offentliggjort programmet. Det skriver kommunen i en pressemeddelelse, hvor det fremgår, at der blandt andet skal være festival med musik og fejring af rytterne med heppezoner og storskærme.
"København er en cykelby, og det bliver virkelig fedt, når de helt store stjerneryttere suser over vores brosten til Copenhagen Sprint. I hele cykelweekenden klæder vi byen på til cykelfest med masser af cykelaktiviteter for børn og voksne, og jeg håber, at vi sammen får skabt en folkefest,” lyder det fra overborgmester Lars Weiss (S).
Løbet starter i Roskilde og kører gennem de ni kommuner Frederikssund, Egedal, Hillerød, Fredensborg, Allerød, Furesø, Ballerup, Rødovre og Frederiksberg og ender i København.
Løbene foregår den 21. og 22. juni, hvor kvinderne kører første dag og mændene den næste.
Program i København
Program for festivalpladsen lørdag 21. juni
Storskærm hele dagen
SKODA BørneTour
Hello Kitchen – cykel dig til en smoothie
MGP Allstars
Jazzkoncert med Tuxen Lockjaw
SVEA S koncert
Aktivitetsområder med bordtennis, cornhole, bordfodbold, petanque mv.
Cykelmyggen Egon og Dansemyggen show
Madboder
Program for festivalpladsen søndag 22. juni
Storskærm hele dagen
SKODA BørneTour
Bamsen Børste
SMK krea-værksted
Hello Kitchen – cykel dig til en smoothie
COPENHELL koncert for kids
Jazzkoncert med RasMohammed Collective feat. Eline Hellerud Åsbakk
The Savage Rose koncert
Aktivitetsområder med bordtennis, cornhole, bordfodbold, petanque mv.
Cykelmyggen Egon og Dansemyggen show
Madboder
Se det fulde program og tidspunkter her: Festival - Copenhagen Sprint
RMN
Sidst opdateret: 13/05/2025 - 10:16












































