- Foto: Daniel Rasmussen, Wonderful Copenhagen

Saml skrald og få fri adgang til turistattraktioner

Udgivet: 12/05/2025

Del artiklen:

Til sommer kan turister igen veksle grønne tjenester til oplevelser i hovedstaden.

For andet år i træk belønnes turister for miljøvenlige handlinger i og omkring København. Initiativet hedder "CopenPay" og varer i ni uger fra 17. juni til 17. august.

Det skriver Wonderful Copenhagen, der står bag, i en pressemeddelelse.

Samling af skrald eller hjælp i en såkaldt urban garden er eksempler på grønne handlinger, der kan give gratis adgang til lokale oplevelser som frokoster, yoga-timer, madspildsmiddage, bådture og koncerter.

I år er fokus udvidet til ikke kun at handle om turisters adfærd, imens de er her, men også på at skabe flere miljøbevidste rejsevaner i forhold til transport. Derfor belønnes turister i år også for at rejse hertil med tog.

Initiativet gælder alle turister fra både ind- og udland.

I år er antallet af aktører, der udbyder oplevelser, mere end tredoblet til 90.

/ritzau/ SA

Sidst opdateret: 12/05/2025 - 09:53

Ledige Stillinger

Mest læste artikler

Logo

NB-Kommunes mål er at give ledere og politikere i kommunerne de vigtigste og for dem mest vedkommende nyheder.
Relevans, substans og troværdighed er afgørende for NB-Kommune.

Læs mere om NB-Kommune her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]