Når vælgerne den 18. november går til stemmeboksene på Frederiksberg, så vil de i høj grad være med til at afgøre, om Socialdemokratiet og De Konservative får stemplet fiasko eller rimelig succes på deres kommunalvalg.

For begge partier gælder det, at pilen peger på et vist tab af borgmesterposter, og at Frederiksberg derfor bliver særlig vigtig.

Selvom Socialdemokratiet har stærkt forbedrede meningsmålinger, så peger de aktuelle landsmeningsmålinger på, at partiet næppe kan gentage den relativt store succes ved kommunalvalget i 2021. Og værst af alt er, at partiet er i alvorlig risiko for at tabe overborgmesterposten i København. Et tab af borgmesterposten på Frederiksberg oveni kan derfor være med til at give partiet et ordentligt hug i selvforståelsen.

Det er lidt modsat for De Konservative, som fik et historisk godt valg ved det seneste kommunalvalg, og derfor fik 14 borgmestre. Kun de færreste tror, at De Konservative kan undgå at tabe i hvert fald to-tre borgmesterposter. Men skulle det lykkes De Konservative at genvinde den gamle højborg på Frederiksberg, så kan kommunevalget ende med at blive udlagt som en succes for den nye partiformand Mona Juul.

Valget på Frederiksberg har sin helt egen logik og er derfor særligt svært at spå om.

Ved Folketingsvalget er kommunen en klar rød kommune. Den kreative og typisk mere venstreorienterede klasse er rykket ind i byen og har populært sagt fortrængt de klassiske funktionærer, som typisk var konservative. Alligevel lykkedes det i mange år De Konservative at holde skansen kommunalt gennem en udpræget midtsøgende social-konservativ linje kombineret med et ry for at yde en særlig god service.

Som en ikke-traditionel konservative vælger engang forklarede mig: "Man ved præcist, hvornår man passerer grænsen mellem København og Frederiksberg på en vinterdag - på Frederiksberg er cykelstierne ryddet pænt."

De Konservative vil derfor stå i det klassiske dilemma, at man formentligt ikke kan vinde ved bare at mobilisere kernebasen med klassiske hardcore konservative synspunkter. Når man ser på den konservative liste, så ligner det, at spidskandidaten Michael Brautsch med sin baggrund som præst og formand for udsatterådet på Frederiksberg skal trække vælgere over midten, mens den tidligere LA'er Laura Lindahl og det unge talent Anders Storgaard i højere grad skal køre de mere klassiske borgerlige mærkesager for at få de mange konservative på Frederiksberg op af sofaen og hen at stemme.

Modsat har man i rød blok delt opgaven på den måde, at Michael Vindfeldt med sin baggrund som advokatpartner kører en ret midtsøgende linje, mens især SF og Enhedslisten mobiliserer den røde base.

Så alt i alt bliver det en klassisk kamp om midten.

Jan E. er den store joker

Selv hvis man i dag kendte valgresultatet, så er især blå blok så uklart defineret på Frederiksberg, at De Konservative ikke kan vide sig sikre på borgmesterposten selv med et blåt flertal. Først og fremmest er det p.t. usikkert, hvor klart Moderaterne er bundet til blå blok. Derudover er spørgsmålet om det p.t. enlige Venstremandat i form af Jan E. Jørgensen kan vælge at gå efter borgmesterposten med Venstrefløjens støtte, præcis som De Konservative sendte hans partifælle Eva Kjer Hansen ud i kulden i Kolding efter KV 21.

Modsat er der mere ro på i rød blok, hvor alt peger på at et rød flertal på valgnatten vil betyde, at Michael Vindfeldt relativt nemt kan sætte sig i borgmesterstolen.