Sagen er afsluttet og Vejen Kommune havde i forvejen vedtaget, at man frivilligt ville betale en bøde.

Sagen er afsluttet og Vejen Kommune havde i forvejen vedtaget, at man frivilligt ville betale en bøde. - Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Kommune betaler bøde efter brud på datasikkerhed

Udgivet: 25/04/2025

Del artiklen:

I en årrække brugte kommunale skoler i Vejen bærbare computere, som ikke var krypteret, og børn risikerede dermed, at andre kunne få adgang til deres personlige oplysninger. Sagen er nu afsluttet ved Retten i Esbjerg, og Vejen Kommune vedtog tirsdag en bøde på 200.000 kroner for brud på GDPR-reglerne.

Cirka 300 bærbare pædagogiske computere var ikke krypteret.

Der skete også et sikkerhedsbrud, da fem af computerne i oktober 2022 blev stjålet fra uaflåste lokaler på Østerbyskolen, fremgår det af anklageskriftet mod kommunen. På mindst tre af de stjålne computere blev der behandlet personoplysninger af følsom og fortrolig karakter relateret til mindst 30 elever. Flere af eleverne havde særlige udfordringer og behov. Allerede inden sagen kom i retten, havde kommunen erkendt, at den skulle betale en bøde.

"Det er Vejen Kommune, der selv har anmeldt bruddet til Datatilsynet i 2022, og vi mente dengang, at vi ikke har håndteret data korrekt på de stjålne pc'er. Det mener vi stadig, og derfor har vi valgt at betale bøden uden at gå i retten," skrev kommunaldirektør Thomas Reintoft i Vejen Kommune til JydskeVestkysten i april.

Sagen skulle ifølge mediet dog for retten alligevel, da retspraksis på området ikke var tilstrækkeligt fastlagt.

/ritzau/

Sidst opdateret: 25/04/2025 - 09:43

Ledige Stillinger

Mest læste artikler

Logo

NB-Kommunes mål er at give ledere og politikere i kommunerne de vigtigste og for dem mest vedkommende nyheder.
Relevans, substans og troværdighed er afgørende for NB-Kommune.

Læs mere om NB-Kommune her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]