"I en mere usikker, utryg og ustabil verden skal danskerne kunne regne med, at vi lokalt kan skabe tryghed og sikkerhed, hvis krisen pludselig rammer," siger formand for Klima- og Miljøudvalget i KL, Johannes Lundsfryd Jensen (S).

"I en mere usikker, utryg og ustabil verden skal danskerne kunne regne med, at vi lokalt kan skabe tryghed og sikkerhed, hvis krisen pludselig rammer," siger formand for Klima- og Miljøudvalget i KL, Johannes Lundsfryd Jensen (S). - Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

KL vil have oversat trusselsbillede til lokal virkelighed

Johannes Lundsfryd Jensen (S), formand for Klima- og Miljøudvalget i KL, mener, at der mangler konkrete planer og investeringer til kommunerne nu, hvor trusselsbilledet vurderes til det højeste siden anden verdenskrig.

Udgivet: 11/04/2025

Rebecca Mai Nilsson

Redaktør

Del artiklen:

En skærpet sikkerhedspolitisk situation i Europa og ekstreme vejrhændelser er blandt årsagerne til, at man vurderer det mest alvorlige risiko- og trusselsbillede siden anden verdenskrig.

Torsdag har Styrelsen for Samfundssikkerhed præsenteret Nationalt Risikobillede 2025, hvor man opsummerer en lang række faktorer som gør, at landet står i en alvorlig trusselssituation. Der står i rapporten, at det derfor er vigtigt, at staten, regionerne og kommunerne sammen har beredskab til at håndtere blandt andet oversvømmelser, tørke, immigranter, sygdomme, energimangel og cybertruslen.

Det skriver Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskab i en pressemeddelelse.

I KL er formand for Klima- og Miljøudvalget, Johannes Lundsfryd Jensen (S), glad for, at der nu ligger et klart nationalt risikobillede, men kalder fortsat på klarere planer.

"I en mere usikker, utryg og ustabil verden skal danskerne kunne regne med, at vi lokalt kan skabe tryghed og sikkerhed, hvis krisen pludselig rammer. Derfor er det et godt første skridt, at vi nu har fået et nationalt risikobillede. Det er noget, vi længe har presset på for, og derfor glæder det mig også, at regeringen har lyttet," siger han i en pressemeddelelse fra KL.

Dog mener han, at der fortsat mangler klare rammer for kommunernes beredskabsplanlægning, og at der derfor er brug for mere information fra de statslige myndigheder:

"Nu har vi brug for at få oversat de store linjer i risikobilledet til den lokale virkelighed i kommunerne. Hvilke konkrete scenarier skal vi fx være forberedt på at håndtere? Og hvor længe skal vi have et beredskab til at passe på vores ældre og sårbare borgere, hvis fx elnettet eller vandforsyningen bliver kappet? De spørgsmål mangler vi fortsat svar på."

Han fremhæver samtidig nødvendigheden af nationale investeringer i hele samfundets beredskab og "robusthed", hvis ikke kommunerne skal ende med at skulle prioritere mellem velfærd og sikkerhed.

Opfordring til kommunerne

I rapporten fremhæves dét at have en beredskabsstrategi som et centralt værktøj, når man står i en tidskritisk situation.

"Formulering af en beredskabsstrategi eller strategiske målsætninger for bestemte hændelsestyper til brug i interne eller tværgående krisestabe. Dette kan være et nyttigt redskab i den tidskritiske indledende fase af en krise, som dog naturligvis skal kunne justeres afhængigt af det konkrete hændelses- og indsatsforløb," står der i rapporten.

Minister opfordrer kommunerne til at forholde sig til den nye risikovurdering og planlægge beredskabsstrategi.

"Det nye nationale risikobillede understreger, at vi skal tage de nødvendige skridt, så vi er godt forberedt. På tværs af staten er vi i fuld gang med at få set beredskabsplanlægningen efter i sømmene, så det matcher det trusselsbillede, vi står overfor," siger Minister for Samfundssikkerhed og Beredskab, Torsten Schack Pedersen (V), og tilføjer:

"Men der skal også lyde en klar opfordring til kommuner og regioner om at tage bestik af det opdaterede Nationale Risikobillede, vi sender på gaden i dag. De bør få set på, om deres beredskabsplanlægning skal styrkes. Vores samfunds basale funktioner skal kunne fungere – også hvis der sker cyberangreb mod vores kritiske infrastruktur, strømafbrydelser eller oversvømmelser."

Læs hele rapporten her.

Fakta

Nationalt Risikobillede

  • Nationalt Risikobillede 2025 (NRB 2025) opsummerer de største samfundsmæssige risici inden for et mellemlangt sigte (ca. 5 år), som Styrelsen for Samfundssikkerhed vurderer, at der bør rettes størst beredskabsmæssig opmærksomhed mod de kommende år.

  • Det nationale risikobillede har til formål at skabe et grundlag for offentlige myndigheders beredskabsplanlægning ved at øge bevidstheden om risici. Risikobilledet vil også kunne an-vendes bredere, fx af private virksomheder.

  • Nationalt Risikobillede anvendes aktivt i myndigheder, organisationer og tværgående krisestyringsfora som planlægningsgrundlag og udgør dermed en væsentlig del af fundamentet for myndighedernes og krisestyrings-foras egne risikovurderinger, risiko- og sårbarhedsanalyser, øvelsesplanlægning mv.

  • NRB 25 udarbejdes af Styrelsen for Samfundssikkerhed i tæt samarbejde med en meget lang række af sektoransvarlige myndigheder og relevante forskningsinstitutioner.

  • Nationalt Risikobillede 2025 er den fjerde udgave af risikobilledet. Den seneste udgave blev offentliggjort i 2022.

  • I NRB 25 beskrives i alt 16 forskellige risici og trusler (”hændelsestyper”). Disse hændelsestyper omfatter både aktørdrevne og ikke-aktørdrevne trusler og risici, og spænder bl.a. over terrorhandlinger, cyberhændelser, smitsomme sygdomme og oversvømmelser fra havet. Et af dem er et nyt kapitel om energimangel.

Sidst opdateret: 11/04/2025 - 08:33

Ledige Stillinger

Mest læste artikler

Logo

NB-Kommunes mål er at give ledere og politikere i kommunerne de vigtigste og for dem mest vedkommende nyheder.
Relevans, substans og troværdighed er afgørende for NB-Kommune.

Læs mere om NB-Kommune her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]