Selvom udviklingen er stilnet af en smule af de seneste år, så er der fortsat flere udlændinge, der trækker i arbejdstøjet i kommunerne. På et år er der kommet 12.700 flere til.

Det viser tal fra databanken Jobindsats, under Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering.

Tilstrømningen af udenlandsk arbejdskraft haft stor indflydelse på dansk økonomi de seneste år. At finansministeren flere gange har kunne fiske milliard efter milliard op af det såkaldte økonomiske råderum, er stærkt beslægtet med det faktum, at der kommer mere udenlandsk arbejdskraft til landet, end prognoserne har antaget. Sammenholdt med at de ældre borgere bliver længere på arbejdsmarkedet, skubber det til Finansministeriets prognoser, hvilket giver flere penge at forhandle om - eksempelvis til velfærd og skattelettelser og militær oprustning.

Stort set alle kommuner oplever en stigning

Langt størstedelen af kommunerne har oplevet en vækst i antallet af udenlandske statsborger rundt om på arbejdspladserne. Kun 19 kommuner har en tilbagegang fra 2024 til 2025. På landsplan er stigningen ca. 12.700, svarende til 4,2 procent sammenlignet med 2024.

Det er specielt i kommuner som Lolland, Nord- og Syddjurs samt sjællandske kommuner som Kalundborg, Hirtshals, Hillerød og Stevns, der har oplevet en stor fremgang det seneste år. I alle de nævnte kommuner er antallet steget med tocifrede procenter i forhold til året før.

På Norddjurs, der er den kommune der har set den andenstørste stigning, er man glad for den ekstra kapacitet:

"Det betyder rigtig meget for os. Vi har mange sektorer der mangler arbejdskraft - jeg kan bare nævne i flæng, elektrikere, landbrugsmedarbejdere, industriarbejdere, rengøringspersonale og folk der kan arbejde med turisme. Det er særligt til vores vindindustri og forsvarsindustri" siger borgmester Kasper Bjerregaard (V).

Artiklen fortsætter under kortet.

Har selv opsøgt arbejdskraft i udlandet

I Norddjurs har man dog ikke bare siddet på hænderne og ventet på, at den udenlandske arbejdskraft skulle dumpe ned i virksomhedernes skød af sig selv. Ifølge borgmesteren har man aktivt opsøgt den ekstra arbejdsstyrke i udlandet.

"Det er vigtigt, at vi tager godt imod de mennesker, der kommer hertil for at arbejde. Vi har været tilstede på Europas største immigrant-jobmesse i Holland 'Emigration Expo', det er vores seneste tiltag," siger Kasper Bjerregaard. .

Det er dog ikke altid, den arbejdskraft man søger rent faktisk er den, der kommer, men det er gået fint i Norddjurs.

"Vi har været heldige, at det har passet ret godt sammen -  det vi har manglet, er også det vi har fået. Det skyldes også, at vi forsøger at rekrutterer aktivt til de sektorer, hvor vi har manglet," bemærker han.

Udenlandsk arbejdskraft kan også være en ulempe

Men selvom den ekstra arbejdskraft bidrager med vækst og skattekroner i Norddjurs, så er det ikke kun solstrålehistorier der dukker op, når samtalen på vestegnen falder på den ekstra arbejdsstyrke.

"Dem, som har gavn af den her billige arbejdskraft, det kan jeg godt stille mig lidt i tvivl om, hvem præcis det er. Det er jo ikke, fordi vi stod i Brøndby og manglede folk til billig arbejdskraft," sagde borgmester i Brøndby Kommune, Maja Højgaard (S), til NB-Økonomi i sidste uge i forbindelse med, at vestegnskommunen har modtaget et stort antal udenlandske borgere, særligt fra Nepal.

Der følger en hel del omkostninger med arbejdskraften, særligt hvis der er børn involveret, pointerer hun.

"Jeg hørte fra flere lærere, at pludselig dukkede der en masse børn op, hvor nogle af dem ikke engang havde fået CPR-nummer endnu, da de dukkede op første dag, og at det var lidt de samme voksne, der var kontaktpersoner på mange børn. Måske var der en, der kan engelsk, og så er der en hel masse, der kun kan nepalesisk. Og så er det den ene person, der er kontaktperson for virkelig mange børn i en modtageklasse," sagde hun.

Du kan læse mere om nepaleserne på den københavnske vestegn ved at trykke på linket under grafikken.