Frivillighed er ofte drevet af ildsjæle og aktører med en vision. Dog er det en udfordring for en stor del af landets kommuner, hvordan man forankrer frivillighed og de indsatser, som de bringer til borgerne.

For hvis det kommunale bindeled går på pension eller skifter job, hvem tager så egentlig over?

Mange steder har de ikke et svar på dette, men nogle kommuner forsøger at komme problemet til livs.

I Silkeborg Kommune har man sidste år nedsat et Civilsamfundsudvalg. På gårsdagens årsmøde for Frivilligrådet fortæller formand for udvalget, Luis da Silva Martins (R), om, hvordan udvalget arbejder undersøgende omkring, hvordan civilsamfundets arbejde bedst sker i samarbejde med kommuner.

Arbejdet involverer et opgaveudvalg med politikere, frivillige og eksterne, hvor de har til formål at lave anbefalinger, som går direkte til fagudvalgene, hvor frivilligheden skal forankres.

"Det vigtige er at spørge ind til potentiale og benspænd både i forvaltningen og hos de frivillige, og det skal ende ud i helt konkrete anbefalinger til fagudvalgene og de enkelte medarbejdere der," siger han og tilføjer, hvor vigtigt det undersøgende og åbne arbejde er:

"Det er vigtigt at lave en bred og undersøgende samtale i forhold til løsninger og udfordringer og forstå, hvilken kompleksitet man arbejder med. Sprog skaber virkelighed, og på den måde her får vi et fælles sprog på tværs af aktører."

Han fremhæver, at man for eksempel på varmestuerne ser, at de frivillige kan bygge bånd til borgerne på en anden måde end kommunen.

"Lost in translation"

Budskaberne bliver taget godt imod i Frivilligrådet, hvor man mener, at det fælles sprog er helt grundlæggende for at skabe et godt samarbejde.

Formand Anna Bjerre fremhæver på årsmødet, at rådet ser en markant forskel i kommunerne på, hvordan meget energi og økonomi de bruger på at skabe et samarbejde med de frivillige aktører.

Samtidig understreger hun, at det koster noget, hvis kommunerne skal lære aktørerne at kende og få samarbejdet forankret stærkt.

"Vi skal undgå, at tingene går "lost in translation". De frivillige skal lære at forstå de logikker, som styrer kommunerne og vi skal sørge for, at de forstår os omvendt. For samarbejdet kan lade sig gøre, hvis vi lærer hinanden at kende og forstår hinanden," siger hun.

Kommunen som fødselshjælper

Johannes Lundsfryd Jensen (S), borgmester i Middelfart Kommune, mener - udover at arbejde med selve forankringen - at tankegangen om, hvilken rolle kommunen har, skal nytænkes.

Han understreger, at kommunerne kan fungere en fødselshjælper ved nye projekter og som pedel, når det kommer til, hvor der stilles faciliteter til rådighed og mener, at investering er nødvendigt.

"Jeg tror ikke på frivillighed som en spareøvelse. Hvis det samarbejdet skal fungere og være bæredygtigt over tid, så skal der være kompetencer fra begge sider af bordet," siger han og fremhæver, at mange kommunale institutioner som vi kender i dag er startet i det frivillige.

"For eksempel er børnehaver og biblioteker opstået i civilsamfundet. Og generelt skal de ikke løsrives, men jeg tænker, om vi har taget store dele og for mange opgaver på os i kommunerne."

Udover Silkeborgs Civilsamfundsudvalg prøver andre kommuner at forankre frivillighed et fast sted i kommunen - blandt andre Aarhus med platformen Socialkompas og i Aalborg med De Frivilliges Hus.