For tredje gang i træk topper Billund Beskæftigelsesministeriets benchmarking-liste over, hvilke kommuner der klarer sig bedst med at få bragt antallet af ydelsesmodtagere ned.

Rangordningen tager udgangspunkt i, hvor mange borgere der forventes at være på offentlig forsørgelse set i forhold til den enkelte kommunes rammevilkår.

Billund Kommune havde i perioden 1.090 borgere på offentlig forsørgelse, hvilket er 160 færre end forventet. Lige efter følger nabokommunen Vejen, mens Rebild Kommune indtager tredjepladsen.

Det glæder Klaus H. Nielsen, arbejdsmarkedschef i Billund. Han mener, at en stor del af æren tilfalder lokalpolitikerne i kommunen.

"Dybest set handler det om, at man får, hvad man betaler for. Vi er ikke blevet ramt af samme besparelser, som mange andre jobcentre, fordi vores politiske udvalg har valgt at investere i beskæftigelsesindsatsen, og det lønner sig. Vi bruger flere penge på indsatsen end gennemsnittet, men vi får også nogle flere borger i job," siger han til NB-Beskæftigelse.

Årsagen bag duksepladsen skal også finde i jobcentres tætte samarbejde med de lokale virksomheder og sidst, men ikke mindst, skyldes det gode medarbejdere, påpeger Klaus H. Nielsen.

Ifølge Billund Kommune giver det en årlig besparelse på mellem 20-25 millioner kroner.

På kortet kan du se, hvor din kommune ligger på den seneste benchmarking.

Højdespringeren på den nye benchmarkliste fra Beskæftigelsesministeriet er Brønderslev.

Kommunen har taget et markant tigerspring fra nummer 65 til 19. Forklaringen skal findes i en langsigtet strategi på både kontanthjælps- og sygedagpengeområdet, fortæller Vibeke Holler, beskæftigelseschef i Brønderslev.

"Vi holder hyppigere samtaler med vores borgere på kontanthjælp, hvor fokus er i høj grad på det virksomhedsrettede, og for to år siden rettede vi så for alvor fokus på vores sygedagpengemodtagere, og det begynder vi nu at høste frugterne af."

"Det betyder meget med en klar politisk strategi, som vi er tro mod, så vi hele tiden har den samme retning i jobcentret. Så vil resultaterne også følge efter," siger Vibeke Holler.

Ligesom Klaus H. Nielsen fremhæver hun også kommunens samarbejde med erhvervslivet, ligesom kommunen også har et positivt samarbejde med a-kasserne.

Udsigt til besparelser skaber nervøsitet

Den kommende beskæftigelsesreform skal give kommunerne større frihed til at hjælpe ledige, men samtidig er regeringens erklærede mål at rundbarbere indsatsen med tre milliarder kroner, og det skaber bekymring hos Klaus H. Nielsen

"Spørgsmålet er, om vi i kommunerne så reelt har nogle midler at prioritere. Det er klart, at hvis vi skal kunne investere i indsatsen, kræver det, at vi har noget at investere med. Så kan det godt være, vi bliver frisat, men hvis vi også er fattige, er vi lige vidt," siger han.

Vibeke Holler er enig.

En væsentlig del af strategien i Brønderslev er at tilbyde en aktiv indsats, som indebærer, at kommunen tilbyder flere samtaler, end lovgivningen tilsiger. Men regeringen ønsker med reformen at skære 500.000 samtaler væk, og derfor frygter hun for den lokale strategi i kommunen.

"Jeg er bekymret for, at den hyppige kontakt med borgerne er noget af det, vi er nødsaget til at spare væk. Der er ingen tvivl om, at det bliver en udfordring, og vi kommer til at skulle træffe nogle svære beslutninger fremadrettet," siger Vibeke Holler.