
Politiet mødtes forleden med arrangører af strandsurfing for at se på, hvilke sikkerhedsmæssige tiltag, der er nødvendige til et konkret arrangement. - Foto: Syd- og Sønderjyllands politi
Politiet har givet første tilladelse til strandsurfing
Udgivet: 26/03/2025
I sidste måned ændrede Syd- og Sønderjyllands Politi praksis for strandsurfing, da de slog fast, at aktiviteten på de brede sandstrande, der navnlig foregår på strande ved Vesterhavet i Fanø og Tønder kommuner, skal adskilles fra den øvrige færdsel, fordi færdselsloven er gældende på offentlige strande.
Nu skriver politikredsen i en pressemeddelelse, at de har givet den første tilladelse til et tidsbegrænset arrangement med strandsurfing, siden den nye praksis trådte i kraft. Syd- og Sønderjyllands Politi oplyser, at de fortsætter med at hastebehandle ansøgninger om strandsurfing i den kommende tid.
Det faldt ikke i god jord hos borgmestrene i de berørte kommuner, da strandsurfing blev forbudt, hvis man ikke havde en tilladelse. Fanø-borgmester Frank Jensen (R) var bekymret for erhvervslivet og turismen.
Det kan du læse mere om her:
Sidst opdateret: 26/03/2025 - 08:38












































