
Kultursamarbejdet har tidligere sørget for, at skolebørn og deres lærere i hele kulturregionen kan prøve at arbejde med kunsthåndværk på Holmegaard Værk - Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix
Kultursamarbejde mellem kommuner fortsætter
Udgivet: 26/03/2025
Faxe, Næstved, Vordingborg, Stevns, Lolland og Guldborgsund Kommuner har besluttet at fortsætte et kultursamarbejde om at sikre bedre kulturtilbud til børn og unge, skriver Sjællandske Nyheder.
Samarbejdet skifter samtidig navn fra Kulturregion Storstrøm til Kulturstrømmen.
Forlængelsen er en ny treårig aftale, der skal styrke børn og unges trivsel via kunst og kultur.
De seks kommuner finansierer samarbejdet, og derudover hjælpes det på vej af statslige midler. Det samlede budget forventes at være 4,3 millioner årligt.
"Vi har en fælles ambition om at bringe kultur ud til flere og gøre en forskel. Kulturstrømmen handler om bevægelse – om at samle mennesker, idéer og oplevelser på tværs af kommunegrænser," siger René Tuekær, formand for den politiske styregruppe til Sjællandske Nyheder.
Kulturstrømmens fokusområder
1. KUNST OG KULTUR SOM DRIVKRAFT
Vi ønsker at skabe en region:
Hvor kreativitet, bæredygtighed og velvære går hånd i hånd.
Hvor kunst og kultur er et kraftfuldt værktøj til børn og unges selvudtryk og
Hvor professionelle kunsterne og kulturaktører bidrager til aktiviteter og projekter
2. FRIVILLIGHED OG FÆLLESSKAB I KUNST OG KULTUR
Vi skaber rammerne for:
Dynamiske og inkluderende miljøer, hvor unge frivillige kan trives og gøre en forskel.
Personlig og faglig udvikling gennem frivilligt arbejde inden for kunst og kultur.
Pilotprojekter og prøvehandlinger, der åbner døren for nye målgrupper og sikrer ligestilling, diversitet og inklusion i vores kulturfællesskaber.
Sidst opdateret: 26/03/2025 - 14:40












































