Samspil mellem kultur og erhverv diskuteres i Aarhus den 3. april

Samspil mellem kultur og erhverv diskuteres i Aarhus den 3. april - Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Kultur skaber vækst og beskæftigelse

Udgivet: 25/03/2025

Del artiklen:

En ny rapport kortlægger den økonomiske betydning af kultur- og fritidslivet i seks af landets største kommuner - København, Aarhus, Odense, Aalborg, Esbjerg og Randers.

Et af resultaterne er, at kultur- og fritidserhvervet i de seks kommuner i alt har genereret 55 mia. kr. i bruttoværditilvækst i 2022, hvoraf cirka 32,9 mia. kr. (59%) er skabt direkte gennem aktiviteter inden for kultur- og fritidsområdet i kommunerne, mens 22,7 mia. kr. (41 %) er skabt gennem aktiviteter andre steder i økonomien. Det fremgår af et uddrag af rapporten fra Silverlining Research.

Et andet resultat er, at kultur- og fritidsområdet har sikret beskæftigelse for 80.161 personer på tværs af landet, hvoraf 51.264 personer (64%) er beskæftiget som følge af den direkte produktion inden for kultur- og fritidsområdet i de seks kommuner, mens 28.897 personer (36%) er beskæftiget som følge af den afledte produktion andre steder i økonomien.

Hele rapporten fra Silverlining Research vil blive offentliggjort umiddelbart inden "Topmøde for kultur og erhverv" i Aarhus den 3. april om kultur- og fritidslivets betydning og samspil med erhvervslivet.

Mødet arrangeres i et partnerskab mellem de seks byer København, Aarhus, Odense, Aalborg, Esbjerg og Randers samt Erhvervs- og Kulturforum Aarhus, Erhverv Aarhus, Dansk Erhverv og Dansk Industri.

Sidst opdateret: 25/03/2025 - 08:46

Ledige Stillinger

Mest læste artikler

Logo

NB-Kommunes mål er at give ledere og politikere i kommunerne de vigtigste og for dem mest vedkommende nyheder.
Relevans, substans og troværdighed er afgørende for NB-Kommune.

Læs mere om NB-Kommune her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]