78 af landets borgmestre har svaret NB-Økonomi, at de vil af med selskabsskatteordningen som den ser ud i dag - og det skal være mere eller mindre med det samme.

Det vil sige før Indenrigsministeriets folk får skruet en ny udligningsordning sammen. En reform, der angiveligt først vil træde i kræft med effekt i 2029 eller 2030.

Regeringen har dog ikke meldt noget ud om, at den vil skrue nogen lappeløsning frem på selskabsskatteområdet, hvorfor kommunerne fortsat kan stå til store tabe de kommende år, inden en ny udligningsreform træder i kraft.

(Artikel fortsætter under faktaboks).

Kun syv borgmestre har svaret, at de ikke mener, man skal pille ved selskabsordningen i hvert fald ikke før man har set på hele udligningsordningen, og én borgmester svarer hverken eller. 12 borgmestre har ikke svaret. I alt har 86 af landets borgmestre svaret.

(Artikel fortsætter under kort).

Svært at vente helt til 2029

Årsagen til at de 78 borgmestre ikke kan vente med at få ændret selskabsskatteordningen til 2029 eller måske 2030 er, at hvis man fortsætter som hidtil, så vil en meget lang række af kommuner tabe penge til en meget lille gruppe af kommuner. De kommuner, der eksempelvis ikke har en Novo Nordisk- eller en LEGO-afdeling i baghaven taber penge til dem, der har.

Ifølge Økonomiministeriets prognoser, så vil selskabsskatteindtægterne stige markant i 2024. Det vil få store konsekvenser for langt størstedelen af kommunerne. De rekordhøje selskabsskatter kan ende med at udløse tab i fire ud af fem kommuner i 2027, fordi Kommunerne får deres andel af selskabsskatten på 14,24 med tre års forsinkelse, og derfor vil de store selskabsskatteindtægter fra 2024 ramme kommunernes tilskud og udligning i 2027.

Borgmester: Få vil blive forgyldte

Selskabsskatteordningen er et nulsumsspil, hvor de gevinster nogle kommuner får, finansieres af de øvrige kommuner. Der kommer med andre ord ikke flere penge ind i systemet. Jørgen Popp Petersen, borgmester i Tønder kommune for Slesvigsk Parti, er en af de borgmestre der står til hvert år at tabe på selskabsskatteordningen:

"Der er jo lang tid til, at en ny udligningsreform træder i kraft, måske ser vi først effekten i 2030 - og selskabsskat er et område, hvor tingene kører meget skævt. Jeg tror vi er nødt til at se på det, inden reformen er klar. Vi er nødt til at lappe systemet, også selv om det er lapper oven på lapper."

Flere af de 78 borgmestre uddyber, hvorfor de vil have gjort noget ved selskabsskatteordningen hurtigst muligt - Erik Flyvholm (V) borgmester i Lemvig:

"Der bør gøres noget nu. Få vil blive forgyldte ud over, hvad der vil være naturligt. Selvfølgelig skal der være en gulerod men ikke på bekostning af de andre kommuner."

Søren Steen Andersen (V), borgmester i Assens:

"Med de seneste års regnskabsresultater i nogle få kæmpevirksomheder, vil de kommende års selskabsskatteindtægtsfordelinger kommunerne imellem blive så skævvredne, at det nærmest ikke kan forsvares. Tilsvarende vil vi se ca. 90 kommuner betale til otte. Heller ikke dette kan vi forklare borgerne i de kommende år."

I følge Johannes Lundsfryd Jensen (A) så kan det blive dyrt for regeringen ikke at gøre noget nu:

"Jeg, synes det er oplagt at gøre nu. Alternativet bliver at regeringen skal finde endnu flere ekstra penge til næste finanslov end det ekstraordinære beløb, der blev afsat til i år."

Mindretallet mener, man skal se på udligning samlet

De kommuner, der ikke synes man skal ændre selskabsskatteordningen nu - eller i hvert fald ikke før man ser på en samlet udligningsordning - er også her vi finder flest af de kommuner, der har god nytte af selskabsskatteordningen.

Eksempelvis er Ballerup, Billund, Aarhus, København og Ikast-Brande ikke blandt de 78 kommuner, der vil have ændret selskabsskatteordningen nu. De er samtidigt blandt de kommuner, der har mest ud af selskabsskatteordningen. Men tendensen er ikke entydig for både Gentofte og Gladsaxe, der er tjener rigtig godt på selskabsskat, er klar til at gøre noget ved selskabsskatteordningen nu - inden man ser på den samlede udligning.

Ib Lauritsen (V), borgmester i Ikast-Brande forklarer her, hvorfor han siger nej:

"Jeg er temmelig klar i mæglet. Man kan ikke tage enkelte elementer ud, og så lade resten afvente en reform. Hvis man nationalt vil konfiskere beløb, hvis nogle får for stor gevinst på selskabsskat, er det jo et regeringsanliggende. Men ingen enkelt elementer bør tages ud, inden en ny reform kan vedtages."

Også i Ballerup ligger der en lignende argumentation til grund for at svare nej, forklarer borgmester, Jesper Würtzen (S):

"Nej, jeg mener det hele skal ses i sammenhæng, og at man skal følge den aftalte plan."

Samme synspunkt hos Hørsholms borgmester, Morten Slotved (K):

"Nej, det skal være en samlet løsning, så vi kender vores indtægtsgrundlag. Ikke løbende lappeløsninger."

Borgmesteren i Kalundborg Martin Damm (V) , er også på nej-siden, men her handler selskabsskatteordningen, også om incitamenter til at forbedre forholdene for erhvervslivet, forklarer han til NB Økonomi:

"Indtægter og udgifter skal jo passe sammen. I Kalundborg har vi en række udgifter forbundet med at Novo Nordisk udvider kraftigt, og vores nabo-kommuner har god gavn af det, fordi mange borgere bosætter sig i nabokommunen og arbejder hos Novo i Kalundborg. Selskabsskatteindtægter er jo et incitament til at gøre de ting, til eksempelvis at erhvervsudvikle havnen - uden selskabsskatteindtægter, så kunne jeg jo lige så godt bygge boliger på havnen".

Ændring behøver ikke være besværligt

Den stigende skævhed i fordelingen af selskabsskat presser mange kommuner, men ifølge VIVE-projektchef Niels Jørgen Mau, er det relativt enkelt at ændre systemet – i hvert fald på papiret. Han påpeger, at udligningen af selskabsskat er forholdsvis adskilt fra resten af det kommunale udligningssystem og derfor teknisk set let at justere.

Selskabsskatten er nemlig det område, der siden udligningsreformen i 2020 har bidraget mest til at øge de økonomiske forskelle mellem kommunerne, fordi virksomhederne betaler historisk høje beløb.

Ændring har svære udsigter

Selvom et massivt flertal af landet borgmestre vil have ændret selskabsskatteordningen med det samme og før den kommende udligningsreform bliver færdig - ja så er det ikke sandsynligt at der sker ret meget på det område.

Indenrigsminister Sophie Løhde skriver til os at:

"Regeringen er opmærksomme på inputtene om kommunernes selskabsskatteindtægter og vil tage det med i de videre overvejelser".

Og det virker, som om man i ministeriet ikke er meget for at pille elementer ud af en kommende udligningsreform. Desuden er de 78 borgmestre kun enige om at selskabsskatteordningen skal ændres hurtigt, ikke hvordan den skal ændres, og her kan det godt være, det bliver svært at nå til enighed om, hvad der skal ske med selskabsskatteordningen.