Knap en tredje del af byrådsmedlemmer oplever at deres kommunes økonomi har en negativ indflydelse på deres lyst til at fortsætte i kommunalpolitik.

Det viser en rundspørge fra NB-Økonomi.

En femtedel oplever kun i mindre grad at økonomien har en negativ indvirkning på genopstillingslysten, mens 7,6 procent angiver at det er i høj grad. Omvendt angiver lidt over tyve procent, at deres kommunes økonomi påvirker deres lyst til at genopstille i positiv retning i et mindre eller større omfang. Knap halvdelen oplever ikke at den kommunale økonomi har indvirkning på deres lyst til at blive i politik.

Ikke plads til nyt liv

Et af de byrådsmedlemmer, der oplever at kommunens økonomi i høj grad har påvirket lysten til kommunalpolitik er Kasper Vindbjerg (SF) fra Norddjurs Kommune. Han peger på statens regler og rammer, samt de aftaler regeringen og KL har indgået i løbet af valgperioden, har gjort det svært at drive en kommune.

"Det gør da, at lysten den er mindre, når man ikke kan have fokus på hvor der er udvikling, men kun have fokus på hvordan man afvikler bedst muligt, så bliver det jo en kedelig opgave," siger han til NB-Kommune.

Fokus ender hurtigt på, hvordan driften opretholdes, når økonomi og rammer er under pres, og de store udviklingsprojekter må vige pladsen til fordel for driftsbesparelser.

"Vi kan ikke lave noget for at lave noget for at lave noget. Altså noget som giver noget spændende og nyt liv. Det handler mere om hvilke gamle elpærer vi kan udskifte og om vi måske har råd til et enkelt vindue eller to som klimasikrer en bygning med mere," siger Kasper Vindbjerg, som dog stadig mener, at han har visioner nok for sin kommune til at ville genopstille.

Kommunekassen er tom

Nord for Norddjurs sidder Jesper Gade (S). Han er kommunalbestyrelsesmedlem i Randers Kommune, der stadig oplever de økonomiske konsekvenser af Nordic Waste-sagen.

"Altså vi havde faktisk en sund kassekredit før den kom. Vi ved jo, at den ikke var holdt på sigt, men trods alt havde der været noget på bogen. Vi kan jo ikke sige stop til alle de projekter, vi allerede har sat i gang," siger han.

Og det er ikke kun jordskredet ved Ølst, der presser kommunekassen.

"Vi har ekstremt mange på overførselsindkomster, som bidrager negativt, samt socialområdet, som bidrager negativt i alle kommuner. Det har været rigtig hårdt for os som kommunalbestyrelsesmedlemmer, og vi har jo praktisk talt ikke noget råderum tilbage," siger han.

Trods en tom kommunekasse og en opslidende miljøskandale tager Jesper Gade gerne en periode mere i den lokalpolitiske manege.

"Jeg genopstiller. Det gør jeg. Det skal ikke være det (Nordic Waste, red.), der får os til at tabe kampen," siger han og fortæller, at der dog er flere af hans byrådskollegaer, der har valgt at trække stikket efter kommunalvalget.

'Træls' med begrænset spillerum I den anden ende af landet er Rudersdal-byrådsmedlem Knud Skadborg (K) frustreret over, at kommunernes finansiering er uforudsigelig. Han kalder kommunernes manglende økonomiske handlerum for 'træls'.

"Der er meget begrænset spillerum udover hele tiden at skulle gennemføre besparelser. Hvis man overhovedet vil noget, så er man nødt at tage pengene for noget andet," siger han.

For Knud Skadborg handler det om det principielle i, at kommunerne ikke har et råderum til at træffe beslutninger, når økonomien styres stramt. Han hæfter sig ved udligningssystemet og den kommende udligningsreform. Ved den seneste udligningsreform måtte Rudersdal hoste op med yderligere 160 millioner kroner om året og han forventer, at den kommende udligningsreform igen vil gøre et indhug i kommunekassen.

"Vi har været tvunget til at gennemføre nogle skattestigninger, fordi vi har mistet 160 millioner kroner ved seneste udligningsreform. Nu kan vi jo bare afvente, at der kommer en ny udligningsreform. Sikkert er det, at den også kommer til at tage penge fra Rudersdal, og det er vi nødt til at polstre os til," siger han.

I Rudersdal går det godt, bedre end i andre kommuner og Knud Skadborg vil ikke jamre. Han genopstiller også, for trods den stramme økonomi, så oplever han byrådsarbejdet som meningsfyldt. Alligevel har han sine kvaler med systemet.

"Perspektivet er at man ikke kan tænke meget i udvikling. Og hvis man gør sig umage ved at polstre sig godt, så kan man være sikker på at pengene bliver hapset igen i udligningsreformen. Jeg synes, der er et eller andet systemisk der plager mig i forhold til at man som kommune ikke har større råderum over sin egen økonomi," siger han.