
Politikerne fik ikke mulighed for at se advokatundersøgelsen før pressen. - Foto: TV2 Østjylland
Politikere fik ikke mulighed for at se advokatundersøgelse før pressen
Udgivet: 20/03/2025
Tirsdag formiddag afholdte Aarhus Kommune pressebriefing om gennemgangen af den dyrt købte advokatundersøgelse om stadionforløbet fra Kromann Reumert. Dog raser politikere over, at de ikke fik mulighed for at se konklusioner inden pressen, skriver TV 2 Østjylland.
Ifølge rådmand for Kultur- og Borgerservice Rabih Azad-Ahmad (R) var det ikke muligt at gennemgå konklusionerne inden, da han gerne så dem komme frem hurtigst muligt og at man prøvede at skabe gennemsigtighed ved at inddrage pressen, da undersøgelsen ifølge ham har folkelig interesse.
Det faldt dog ikke i god jord ved flere byrådsmedlemmer.
"Jeg synes, det er dybt kritisabelt, at man ikke vælger at orientere byrådet inden. Man kunne jo bare have lagt et møde med den samme gennemgang en time inden for byrådsmedlemmerne. Det er jo bare endnu et eksempel, at der ikke har været styr på noget i den her proces," siger Jakob Søgaard Clausen (DD).
I advokatundersøgelsen fra Kromann Reumert kom advokaterne blandt andet frem til, at der har været indikationer på, at forvaltning og politikere længe har kendt til, at budgettet ville løbe løbsk, at information om processen og problemerne blev tilbageholdt for menige byrådsmedlemmer men at der ikke kan lægges et entydigt ansvar hos nogen, skriver TV 2 Østjylland.
Sidst opdateret: 20/03/2025 - 09:36












































