Efter KV21 oprettede man i Odense Kommune to nye forvaltninger. Tommy Hummelmose mener, at de er overflødelige og vil nedlægge dem - selvom han er rådmand for den ene. (Arkivfoto)

Efter KV21 oprettede man i Odense Kommune to nye forvaltninger. Tommy Hummelmose mener, at de er overflødelige og vil nedlægge dem - selvom han er rådmand for den ene. (Arkivfoto) - Foto: Tim Kildeborg Jensen/Ritzau Scanpix

Flere borgerlige partier vil fjerne "overflødige" forvaltninger

"Den konservative udmelding lover godt for det borgerlige samarbejde om at bruge skatteborgernes penge på flere varme hænder og mindre administration," skriver Lars Lilleholt (V) på Facebook efter K-udmelding.

Udgivet: 19/03/2025

Rebecca Mai Nilsson

Redaktør

Del artiklen:

Den konservative rådmand i Odense Kommune, Tommy Hummelmose, ønsker at nedlægge to forvaltninger i kommunen.

Der er tale om Sundhedsforvaltningen og Klima- og Miljøforvaltningen, som begge to blev dannet efter KV21, men som han mener, at kommunen ikke drager nytte af.

"Derfor foreslår jeg, at man nedlægger mit job og hele Sundhedsforvaltningen. Da fundamentet for en stærk forebyggelsespolitik ikke er til stede, og da sundhedsreformen samtidig vil fjerne opgaver fra SUF (Den Sociale Udviklingsfond, red.), er det ikke længere relevant at opretholde en forvaltning," siger rådmanden til TV 2 Fyn.

Samtidig peger han på, at Klima- og Miljøforvaltningen har mistet sin relevans i kommunen, og at "arbejdet er udført".

"Det er i så fin fremdrift, at det ikke længere er nødvendigt at fastholde en stor forvaltning med rådmand og administration," siger Tommy Hummelmose.

Flere borgerlige politikere stemmer i. Lars Lilleholt (V) skriver på Facebook, at Venstre bakker op om forslaget.

"Venstre er helt enige med den konservative sundhedsrådmand Tommy Hummelmose i, at de to nye forvaltninger, der pludselig så dagens lys i forbindelse med sidste byrådsvalg, skal nedlægges," skriver han og understreger, at de skal væk med administration og "overflødige" forvaltninger.

Forslaget kom efter, at Økonomiudvalget tirsdag skulle tage stilling til kommunens nye forvaltningsstruktur, fremgår det af et referat.

Der står blandt andet, at Sundhedsreformen ændrer kommunernes opgaver, og at man derfor indstiller drøftelse af otte scenarier om, hvordan forvaltningerne fremover skal organiseres.

En potentiel ny forvaltningsstruktur skal behandles på ekstraordinært byrådsmøde, og der lægges op til, at medarbejdere i kommunen skal have indflydelse på den endelige plan.

Sidst opdateret: 19/03/2025 - 11:06

Ledige Stillinger

Mest læste artikler

Logo

NB-Kommunes mål er at give ledere og politikere i kommunerne de vigtigste og for dem mest vedkommende nyheder.
Relevans, substans og troværdighed er afgørende for NB-Kommune.

Læs mere om NB-Kommune her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]