Vi bliver stadig flere ældre danskere, og det skaber behov for flere offentligt ansatte i ældreplejen og i sundhedsvæsnet - mange flere offentligt ansatte.

Bogen "Danmark går i gråt?" giver et overblik over konsekvenserne af de demografiske forskydninger i Danmark. Den er skrevet af Torben M. Andersen, professor i økonomi ved Aarhus Universitet og tidligere overvismand og Jan Rose Skaksen, økonom og forskningschef i Rockwool Fonden, der også har en fortid som økonomisk vismand.

Titlen på bogen er formuleret som et spørgsmål og ikke en konklusion.

"Hvis man skriver, at Danmark går i gråt, så kunne man få det indtryk, at det hele blev trist, gråt og udynamisk. Det er jo glædeligt, at vi lever længere, og der er også masser af dynamik i de ældre, og de klarer sig faktisk bedre og bedre på arbejdsmarkedet. Derfor spørgsmålstegnet i titlen. Det er ikke sikkert, det bliver helt så gråt, som man umiddelbart skulle tro," siger Jan Rose Skaksen til NB-Kommune.

Regner på meget

Bogen opridser et demografisk scenarie med mange udfordringer. Frem mod 2045 vil vi blive et samfund med dobbelt så mange +80-årige og forholdsmæssigt færre yngre i arbejdsstyrken til at betale skat og passe de ældre, der har brug for pleje.

Forfatterne fremlægger fremskrivninger, der viser, at den offentlige beskæftigelse over de næste 10 år vil vokse med 88.000 personer. Og det i en arbejdsstyrke, som i samme periode kun forventes at stige med godt 47.000 personer. Dette vil føre til et betydeligt fald i den private beskæftigelse, der forventes at skrumpe med cirka 41.000 personer. I den beregning antager forfatterne, at den offentlige sektor er ”førstevælger” og får sine rekrutteringsbehov dækket før de private arbejdsgivere.

Den offentlige sektor skal altså rekruttere flere ansatte til blandt andet ældreplejen, hvor der i forvejen er rekrutteringsproblemer, og hvor der - som det ser ud nu - ikke vil blive uddannet tilstrækkeligt mange til at dække det forventede behov.

Er det realistisk - med de udfordringer, I skitserer - at vi kan bevare velfærdssamfundet i den form, som vi kender det i dag?

"Ja, det er det sådan set. I hvert fald forstået på den måde, at vi har jo forberedt os virkelig godt til det i Danmark. Vi forbereder os beundringsværdigt godt. Der er jo finansiering til, at Danmark går i gråt. Jeg tror, at mange lande virkelig gerne vil være i Danmarks sko her," siger Jan Rose Skaksen og fortsætter:

"Det har vi gjort gennem alle de reformer, vi har lavet gennem tiden med tilbagetrækningsalder, livsregulering af pension og et pensionssystem, som er meget robust. Det interessante spørgsmål er, at der skal være nogle hænder til at håndtere det her i en offentlig sektor, og det kan blive en udfordring," siger han.

Det gælder især den politiske aftale (velfærdsforliget fra 2006) om, at pensionsalderen skal stige i takt med, at danskerne lever længere, som er med til at gøre den danske økonomi robust over for de demografiske ændringer. Det gælder også pensionssystemet, som sikrer, at de fleste vil kunne se frem til rimelige pensioner.

Forbundsformand for FOA, Mona Striib, siger i en kommentar til den nye bog, at "det er store og bekymrende tal, som kun flugter alt for godt med vores egne beregninger," skriver FOA i en pressemeddelelse. Hun peger på, at der er behov for en stor rekrutteringsindsats, fokus på et godt arbejdsmiljø og flere i uddannelse.