Professor på Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, Lars L. Andersen, er hovedforfatter bag det nye europæiske forskningsstudie.

Professor på Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, Lars L. Andersen, er hovedforfatter bag det nye europæiske forskningsstudie. - Foto: Presse, NFA

Anerkendelse og udvikling udskyder pensionen

Udgivet: 17/03/2025

Susanna Arpi

Redaktør

Del artiklen:

Anerkendelse i arbejdet og mulighed for faglig udvikling holder ældre i arbejde efter pensionsalderen. Det viser et omfattende studie på tværs af 26 europæiske lande.

I gennemsnit var 18 procent af seniorerne på tværs af Europa stadig i arbejde et år efter, de havde nået pensionsalderen. Det viser en ny undersøgelse fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA), University of Valencia, University of Chile og University of Zaragoza.

"Når de ældre medarbejdere får mulighed for at udvikle sig og oplever, at deres indsats bliver værdsat, er de langt mere motiverede til at fortsætte med at arbejde", fortæller professor på NFA, Lars L. Andersen, som er hovedforfatter bag det nye forskningsstudie, i en pressemeddelelse.

Undersøgelsen viser også, at vedvarende tidspres på grund af en stor arbejdsbyrde og manglende udsigter til forfremmelse mindsker sandsynligheden for, at seniorerne bliver længere på arbejdsmarkedet.

De personer, der oplevede et stort tidspres, havde 11 procent mindre sandsynlighed for at fortsætte med at arbejde efter pensionsalderen. Ringe udsigt til forfremmelse reducerede sandsynligheden med 24 procent.

Sidst opdateret: 17/03/2025 - 14:23

Ledige Stillinger

Mest læste artikler

Logo

NB-Kommunes mål er at give ledere og politikere i kommunerne de vigtigste og for dem mest vedkommende nyheder.
Relevans, substans og troværdighed er afgørende for NB-Kommune.

Læs mere om NB-Kommune her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]