Kommunerne kan som følge af sundhedsreformen forvente at skulle afgive tre ud af fire af de midlertidige pladser til regionerne. Det kommer til at gælde de pladser, hvor borgerne har et rehabiliterende sigte.

Det viser et udkast til notat fra Sundhedsstyrelsen, som NB-Ældre er i besiddelse af, om opgaveafgrænsningen af de midlertidige pladser, regionerne skal overtage.

Målgruppen for de nye regionale sundheds- og omsorgspladser står beskrevet således:

"Borgere med behov for en midlertidig sundhedsfaglig rehabiliterende indsats, der skal genoptræne eller stabilisere deres funktionsniveau og ikke kan tilbydes i eget hjem."

Afgrænsningen er afgørende for kommunerne i forhold til at få klarhed over, hvilke pladser som de skal beholde, så de kan begynde at overveje, hvordan de skal strukturere området fremadrettet.

Med sundhedsreformen besluttede aftalepartierne, at de kommunale akutpladser og hovedparten af alle øvrige midlertidige kommunale pladser skal flytte til regionerne. Men det præcise omfang, formål og målgruppe for regionernes nye sundheds- og omsorgspladser fremgår ikke af sundhedsreformen. Det er netop det, som Sundhedsstyrelsen skulle beskrive i notatet, som ventes præsenteret for aftalepartierne i morgen fredag.

I notatet konkluderer Sundhedsstyrelsen, at formålet med de regionale pladser vil være at "forbedre, vedligeholde eller forsinke forværring af borgernes psykiske eller fysiske funktionsniveau i en sammenhængende indsats med let adgang til lægefaglige kompetencer."

Aflastningspladser bliver i kommunerne

Konsulentvirksomheden Implement Consulting Group har lavet den eneste undersøgelse der findes af kommunernes anvendelse af kapaciteten på de nuværende midlertidige pladser. Det er denne undersøgelse, som Sundhedsstyrelsens opgørelse bygger på.

Undersøgelsen viser, at fem procent af de nuværende midlertidige pladser er akutpladser. 70 procent er rehabiliteringspladser og fleksible pladser. Disse to kategorier af pladser har ifølge Sundhedsstyrelsen et overvejende rehabiliteringssigte og overgår dermed til regionerne.

20 procent af de nuværende midlertidige pladser bliver brugt som aflastningspladser, og fem procent dækker over øvrige pladstyper, herunder pladser forbeholdt palliation og afklaringspladser. Disse to kategorier har ifølge Sundhedsstyrelsen ikke et overvejende rehabiliteringssigte, og kommunerne bevarer dermed disse pladser.

Over 2.500 nye sundheds- og omsorgspladser

I notatet fremgår det også, hvor mange sundheds- og omsorgspladser som regionerne forventes at skulle oprette.

"Hvis ansvaret for 75 pct. af den nuværende målgruppe for midlertidige pladser i kommunerne (inkl. akutpladser) overdrages til regionerne, svarer det direkte oversat til antal pladser til, at der etableres 2.500 – 2.900 sundheds- og omsorgspladser på landsplan," står der i notatet.

Det svarer til, at 750 til 900 af de nuværende midlertidige pladser forbliver kommunale, fremgår det.

Lovforslaget om opgaveflytningen skulle ifølge sundhedsreformen fremsættes i oktober, men det forventes at blive fremrykket til før sommer, sagde sundhedsminister Sophie Løhde (V) på KL's Sundhedskonference for to uger siden.