Randers Kommune fremviste i oktober sidste år, at der var blevet genetableret et naturligt forløb for Alling Å på skadestedet ved Nordic Waste-grunden ved Ølst i Østjylland. (Arkivfoto).

Randers Kommune fremviste i oktober sidste år, at der var blevet genetableret et naturligt forløb for Alling Å på skadestedet ved Nordic Waste-grunden ved Ølst i Østjylland. (Arkivfoto). - Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Politiet dropper efterforskning af firma i Nordic Waste-sag

Kommune politianmeldte sidste år ejeren af en grund, hvor der skete stort jordskred. Efterforskningen droppes.

Udgivet: 11/03/2025

Del artiklen:

Østjyllands Politi har valgt at droppe efterforskningen af, hvorvidt grundejer DSH Recycling har begået lovbrud i forbindelse med jordskreddet i Ølst syd for Randers.

Det skriver TV2 Østjylland. Randers Kommune anmeldte i slutningen af 2024 firmaet DSH Recycling til politiet for brud på miljøbeskyttelsesloven, naturbeskyttelsesloven og vandløbsloven.

Men firmaet er under konkursbehandling, og det spiller ifølge politiet en væsentlig rolle.

"Politiet vurderer, at når DSH Recycling er under konkursbehandling, så kan man ikke regne med, at en forfølgning af sagen kan føre til dom," skriver kommunaldirektør Jesper Kaas Schmidt fra Randers Kommune til TV2 Østjylland.

Kommunen kan frem til 24. marts klage over beslutningen om den droppede efterforskning, skriver mediet.

Ritzau forsøger at få oplysningerne bekræftet af Østjyllands Politi.

Jordskreddet fandt sted i december 2023 ved landsbyen Ølst, hvor virksomheden Nordic Waste håndterede forurenet jord fra industrien.

Efterspillet har mange spor, og den nu nedlagte efterforskning af DSH Recycling for mulige brud på blandt andet naturbeskyttelsesloven er blot et af dem.

Derudover er der også et, hvor konkursboet efter Nordic Waste har indgivet et krav på en halv milliard kroner hos den daværende øverste ledelse i både Nordic Waste og søsterselskabet DSH Recycling.

/ritzau/

Fik du læst?

Borgmester: Lånet betyder ikke, at kommunen vil betale for katastrofe-jordskred

Fik du læst?

22 ton PFAS-forurenet jord hos Nordic Waste lander på byråds bord

Sidst opdateret: 11/03/2025 - 13:00

Ledige Stillinger

Mest læste artikler

Logo

NB-Kommunes mål er at give ledere og politikere i kommunerne de vigtigste og for dem mest vedkommende nyheder.
Relevans, substans og troværdighed er afgørende for NB-Kommune.

Læs mere om NB-Kommune her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]