I Michael Zieglers byråd har der ikke været partihop de sidste to valgperioder.

I Michael Zieglers byråd har der ikke været partihop de sidste to valgperioder. - Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Valgperiode med rekord for partihop: I otte byråd har ingen forladt deres parti

Efter en valgperiode med rekordmange partihop er der stadig få byråd, der endnu ikke har oplevet et eneste. To borgmestre giver deres bud på, hvorfor tendensen ikke har ramt deres byråd.

Udgivet: 10/03/2025

Luna Skovhus

Journalist

Del artiklen:

Partihop efter partihop. Et rekordhøjt antal kommunalpolitikere har valgt at skifte parti denne valgperiode, og det er mere normen end undtagelsen, at der sidder mindst et byrådsmedlem i et byråd, der repræsenterer et andet parti end det, de blev valgt ind for.

Godt over et halvt år før KV25 er der dog stadig otte byråd, der ikke er blevet ramt af tendensen. I Furesø, Lemvig, Høje-Taastrup, Odder, Sønderborg, Rødovre, Vallensbæk og Samsø byråd har ingen medlemmer valgt at skifte parti.

Borgmester i Høje-Taastrup Michael Ziegler (K) fortæller til NB-Kommune, at det er den anden valgperiode i træk uden partihop. Han har to bud på, hvad der får hans byråd til at skille sig ud. Dels mener han, at partierne er gode til at 'caste' deres kandidater, når de sammensætter opstillingslisterne.

Og så hjælper det også, at partihop ikke er hverdagskost i byrådet.

"Det, at vi ikke har tradition for partihop, gør det meget mere ekstraordinært at skifte. Så skal der måske også mere til," siger han til NB-Kommune.

I en af landets mindste kommuner, ø-kommunen Samsø, finder borgmester Marcel Meijer (S) forklaringen i sammenhold og størrelse. Samsøs kommunalbestyrelse tæller nemlig kun 11 medlemmer, der er fordelt på de fire partier Venstre, Socialdemokratiet, SF og Konservative, så det er begrænset hvor man kan hoppe hen.

"Først og fremmest vel et godt sammenhold i partierne. Og så er der ikke så mange partier og mandater. Så chancen for at hoppe over, og få sit eget mandat ved det næste kommunalvalg, er ikke så stor," siger borgmesteren.

Sidst opdateret: 10/03/2025 - 10:48

Ledige Stillinger

Mest læste artikler

Logo

NB-Kommunes mål er at give ledere og politikere i kommunerne de vigtigste og for dem mest vedkommende nyheder.
Relevans, substans og troværdighed er afgørende for NB-Kommune.

Læs mere om NB-Kommune her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]