
Spilreklamer på Movias busser kan snart blive fortid. (Arkivfoto). - Foto: Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix
Kommunalt ejet trafikselskab vil forbyde spilreklamer
Udgivet: 05/03/2025
Mange kommuner har i den forgange tid råbt op om forbud mod spilreklamer. Sjællandske Nyheder er nu i besiddelse af et dokumentet, som kan være afgørende i et forbud.
Det ser nu ud til, at Danmarks største trafikselskab Movia vil forbyde spilreklamer på deres busser.
7. marts er der et centralt bestyrelsesmøde i Movia, der er ejet af 45 kommuner og to regioner på Sjælland. Og på dagsordenen er blandt andet et forbud mod spilreklamer.
I dokumentet, som Sjællandske Nyheder er i besiddelse af, beskrives det, at man anbefaler bestyrelsen ved mødet at godkende et forbud mod spilreklamer, hvilket sker efter et pres af fra flere kommuner og Region Hovedstaden. Forbuddet kan komme til at gælde fra 1. september 2025.
Næstformand i Movia, borgmester i Sorø Kommune, Gert Jørgensen (K), bekræfter overfor Sjællandske Nyheder, at forbuddet er på dagsordenen på fredagens bestyrelsesmøde.
Sidst opdateret: 05/03/2025 - 14:06












































