Østjyllands Politi har rejst sigtelser i sag om fældede træer i Odder Kommune. (Arkivfoto).

Østjyllands Politi har rejst sigtelser i sag om fældede træer i Odder Kommune. (Arkivfoto). - Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Erstatningskrav i millionklassen: Kommunale træer fældet ulovligt

Udgivet: 05/03/2025

Del artiklen:

Østjyllands Politi har rejst syv sigtelser i en sag om ulovligt fældede træer i Odder Kommune. Det skriver Horsens Folkeblad tirsdag.

"Der er blevet rejst syv sigtelser i sagen. En enkelt sigtelse for tyveri af træ samt seks forskellige sigtelser for groft hærværk med et samlet erstatningskrav på flere millioner kroner," siger Emil Enemark Sørensen, der er kommunikationsrådgiver i Østjyllands Politi til Horsens Folkeblad.

Det fremgår ikke, om det er en eller flere, der er sigtet i sagen. Træerne blev fældet i september sidste år, skriver mediet. De ulovligt fældede træer på Odder Kommunes arealer har en værdi "i millionklassen". Det har Helle Bøhl-Møller, teknik- og miljøchef i Odder Kommune, tidligere udtalt til TV 2 Østjylland.

Allerede dengang blev træfældningerne meldt til politiet. Dengang sagde Østjyllands Politi, at det var bekendt med, hvem der havde fældet træerne.

Da der i september blev fældet 31 vejtræer i løbet af en weekend, var flere lokale vidne til det. De fortalte dog til TV 2 Østjylland, at det så helt normal ud, og at det bestemt ikke så ud til, at der foregik ulovligheder. Det beskrives blandt andet, hvordan en traktor kørte på marken og fældede de gamle træer.

/ritzau/

Sidst opdateret: 05/03/2025 - 08:13

Ledige Stillinger

Mest læste artikler

Logo

NB-Kommunes mål er at give ledere og politikere i kommunerne de vigtigste og for dem mest vedkommende nyheder.
Relevans, substans og troværdighed er afgørende for NB-Kommune.

Læs mere om NB-Kommune her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]