Landsretten rettede kritik mod kommunen, hvor borger ikke fik reel chance for at købe grund i udbud.

Landsretten rettede kritik mod kommunen, hvor borger ikke fik reel chance for at købe grund i udbud. - Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Omstridt sag har kostet kommune over en million kroner

Vordingborg Kommune fik medhold ved landsretten i ikke at skulle betale erstatning. Dog blev der rettet skrap kritik af kommunen og borgmesteren.

Udgivet: 24/02/2025

Rebecca Mai Nilsson

Redaktør

Del artiklen:

Et salg af en ejendom har trukket en millionregning til advokatydelser med sig. Vordingborg Kommune har betalt advokatselskabet Horten i alt 1,2 millioner kroner i advokatydelser i en sag, hvor kommunen solgte en byggegrund i udbud i 2018.

Det skriver Sjællandske Nyheder.

Grunden blev solgt til firmaet MMA Offshore, som derefter byggede et såkaldt mandskabshotel til medarbejdere fra energifirmaet EnBW.

Dermed fulgte kommunen den strategi, man havde anlagt for at udbygge Klintholm Havn som centralt for offshore industrien, og det var helt efter bogen, mente dommeren i byretten, skriver Sjællandske Nyheder.

Det var en borger, som også havde budt på grunden, der hev kommunen i retten. Vordingborg blev frikendt i byretten, hvorefter borgeren ankede til landsretten med ønske om erstatning, hvilket kommunen slap for.

Landsretten kritiserede dog kommunen og borgmester Mikael Smed (S) for at have handlet ansvarspådragende og magtfordrejende, da borgeren ikke fik en reel chance for at købe den omtalte grund, selvom hun bød et højere beløb. Her havde kommunen vurderet, at der ikke var en tilstrækkelig plan for byggegrunden.

Sidst opdateret: 24/02/2025 - 11:18

Ledige Stillinger

Mest læste artikler

Logo

NB-Kommunes mål er at give ledere og politikere i kommunerne de vigtigste og for dem mest vedkommende nyheder.
Relevans, substans og troværdighed er afgørende for NB-Kommune.

Læs mere om NB-Kommune her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]