Her midtvejs i 2020'erne er det muligt at gøre status over, hvilke kommuner der tiltrækker flest nye beboere, og hvor affolkning (som mange steder har taget fart) præger dagsordenen.

NB-Kommune har analyseret Danmarks Statistiks nyeste folketal per 1. januar 2025 med udgangspunkt i udviklingen siden 2020.

I løbet af de fem år, der har været præget af pandemi, høje renter og stigende boligpriser, er det især klynger af kommuner omkring landets to største byer, som vokser hurtigere end i de fem forudgående år, 2015-19.

Alle kommuner på den københavnske vestegn har haft stigende vækstrater med Høje-Taastrup og Brøndby (begge med en vækst på over 15 procent) som de absolutte højdespringere, ligesom en stribe kommuner i en bue rundt om København fra Gribskov til Køge har gennemgået en vækst, der i 2020-24 var 1-3 procentpoint højere end i 2015-19.

De fire største byer er alle vokset siden 2020, men vækstraterne er betragteligt lavere end i slutningen af 2010'erne.

Befolkningsudviklingen i et tiårs-perspektiv vil være bekymrende læsning i Nordjylland og Vestjylland. På landsdelsniveau er Vestjylland gået fra en beskeden vækst på 0,8 procent i 2015-19 til negativ vækst på -0,1 procent. Det er den eneste landsdel ud over Bornholm med faldende folketal siden 2020.

Også på Vest- og Sydsjælland (inkl. Lolland-Falster) og Fyn er væksten lavere end i 2015-19.

I hovedstadsområdet er billedet, at en større andel af de nye borgere, der tidligere tilfaldt København, nu er rykket ud til omegnskommunerne, hvor femårsvæksten er gået fra 2,4 procent til hele 6,2 procent. Danmarks Statistiks definition af landsdele kan findes her.

Flytter rundt på mandaterne

I det store perspektiv er tendensen, at kommunerne øst for Storebælt vokser hurtigere end kommunerne vest for Storebælt.

I 2015 boede der på Sjælland (inkl. Lolland-Falster og uden Bornholm) knap 34.000 personer færre end i Jylland. I dag, ti år senere, er billedet modsat, og den sjællandske befolkning overstiger den jyske med næsten 47.000 personer.

En af mange konsekvenser heraf er, at der efter alt at dømme vil ske en forskydning i den geografiske fordeling af folketingsmedlemmer. Antallet af mandater i hver storkreds opdateres hvert femte år, og fordelingen ved næste folketingsvalg baseres på folketallet pr. 1. januar 2025, hvor storkredsene i hovedstadsområdet sandsynligvis vil få tilføjet mindst ét ekstra mandat.

På kortet herunder ses kommunernes vækst i folketallet de forgangne fem år, uden at udviklingen sættes i forhold til tidligere års vækstrater. 33 kommuner har haft tilbagegang siden 2020, mens befolkningstallet er steget i 65.