Ligesom sidste år tyder det på, at KL's delegeretmøde til KL's topmøde i marts i Aalborg kommer til at danne ramme om en debat om årets økonomiforhandlinger og KL's udgangsposition.

Flere kommuner har vedtaget medlemsforslag, der skal til afstemning blandt de delegerede, og de mest vidtgående er indtil videre stemt igennem af kommunalbestyrelserne på Bornholm og i København - Enhedslistens to bastioner i kommunedanmark.

I begge kommuner er der flertal for at sætte fokus på finansieringssiden og de problemer, som blev tydelige sidste sommer - flere uger efter indgåelsen af økonomiaftalen - og som førte til, at regeringen i august afsatte 2,5 milliarder kroner ekstra til kommunerne.

Det mest kontroversielle forslag er stemt igennem i København med både Socialdemokratiet og Enhedslisten (se faktabokse længere nede), som begge har en bestyrelsespost i KL. Et flertal i hovedstaden kræver, at KL før, under og efter selve forhandlingerne med regeringen skal give både KL-bestyrelsen og kommunerne adgang til de konsekvenser, en aftale vil få for de enkelte kommuner.

Årsagen skal findes i, at der ved sidste økonomiforhandling, hvor kommunerne under et fik løftet servicerammen med 3,2 mia. kr. skete nogle tekniske reduktioner i balancetilskuddet, som reducerede kommunerens finansiering med et milliardbeløb - hvilket regeringen efterfølgende måtte ud at lappe på med hele 2,5 mia. kr.

Bornholm lægger ekstra pres på

Torsdag aften blev et nyt forslag fremsat af Enhedslisten. Denne gang på Bornholm. Forslaget blev vedtaget af et smalt flertal i kommunalbestyrelsen (læs mere længere nede), mens forslaget fra landets største kommune havde lidt bredere opbakning.

Kommunalbestyrelsen på Bornholm vedtog en tekst, der "i en eventuel økonomiaftale" vil forpligte KL's bestyrelse til også at have blik for finansieringssiden "således at kommunerne reelt har de nødvendige midler til at styrke indsatser, uden at de blive tvunget til nye nedskæringer – sådan som tilfældet blev i op imod halvdelen af kommunerne med budgettet for 2025" - som det lyder i medlemsforslaget.

I modsætning til i 2024, hvor De Konservative og Enhedslisten fremlagde en fælles tekst, står borgmester Jacob Trøst (K) ikke bag budskabet.

"Jeg ser en risiko for, at det bliver ”ulven kommer”, hvis det igen er Bornholm, der kommer med vores helt eget forslag. Men jeg synes, det kunne være rigtig fint, hvis vi gav vores delegerede mandat til at stemme for Aalborg Byråds forslag, som har en tekst med samme budskab," sagde Jacob Trøst inden afstemningen, hvor der viste sig at være flertal for Enhedslisten formuleringer.

Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti sikrede ligesom i København flertallet, mens også Kristendemokraterne og løsgænger Jonna Nielsen stemte for.

Løfte om velfærd skal være tydeligt

I Borgerrepræsentation i København fremsatte EL, K, RV, Alternativet og DF - fem partier uden for regeringen og KL's formandsduo - i december en tekst, hvor KL tilskyndes til at fastholde og forstærke det politiske pres på regeringen ved økonomiforhandlingerne. I forslagets mest opsigtsvækkende passage opfordres KL til at bistå kommunerne og KL's bestyrelse med beregninger, som "både før, under og efter en eventuel indgåelse af en økonomiaftale" viser, hvad aftalen betyder nede i "maskinrummet", når man inddrager aspekter som demografi, refusionsordninger og grundskyld.

"På den måde bliver det tydeligt, om kommunerne reelt er økonomisk stillet til at kunne løfte velfærden, eller igen i praksis skal skære ned," lyder det i det københavnske forslag.

Socialdemokratiet ender med at stemme for, og V og LA stemte imod, mens SF'erne undlod at stemme. Forslaget fra København omfatter desuden et ønske om at undgå etårige driftsbevillinger.

Det andet afsnit i det københavnske forslag indgik ordret også i et medlemsforslag stillet af Enhedslisten i Aalborg.

Her blev afsnittet dog pillet ud på foranledning af borgmester Lasse Frimand Jensen (S), hvis ændringsforslag blev vedtaget og derfor også vil blive fremsat på delegeretmødet i marts. Også i Favrskov har Enhedslisten fremsat samme tekst, men her blev medlemsforslaget nedstemt.

(Artikler fortsætter nedenunder faktabokse.)

Konsekvens af erfaringerne fra sidste år

Viceborgmester på Bornholm Morten Riis (EL) forklarede, at opmærksomheden på finansieringssiden er en konsekvens af erfaringerne fra 2024, hvor mange kommuner trods den historisk gode økonomiaftale manglede finansiering. Han vil undgå en situation, hvor KL's formandsduo sammen med regeringen "står på et doorstep og udråber en økonomiaftale til noget, der kommer til at løse alle problemerne ude i kommunerne, når virkeligheden viser sig at blive en anden," forklarer viceborgmesteren.

"Vi synes også, at Kommunernes Landsforening og bestyrelsen har et vist ansvar for, at der er en balance i udmeldingen af en økonomiaftale."

DF'erne på Bornholm bakker op om at lægge et ”så tydeligt og stort pres som muligt" i lyset af forløbet omkring økonomiaftalen for 2025.

"Den lille finte, som Martin Damm med venner lavede sidste år, synes vi, tegner et billede af en bestyrelse, som måske ikke vægter deres medlemmers interesser lige så højt som deres egne interne partirelationer," sagde René Danielsson (DF).

Enhedslisten i Aarhus har stillet et forslag, der er stort set identisk med det bornholmske, og det behandles på byrådsmødet i næste uge.

På delegeretmødet i 2024 havde otte kommunalbestyrelser indsendt forslag. Det mest vidtgående kom fra Bornholm, men hverken det forslag eller de øvrige syv kom til afstemning, da KL's bestyrelse formulerede et afværgeforslaget, der blev vedtaget under stor enighed af de delegerede i forsamlingen. Forinden viste en rundspørge foretaget af NB-Kommune, at der tegnede til at være bred opbakning til Bornholms forslag.