
Efter en større renovering er biblioteket klar til at genåbne i slutningen af januar. - Foto: Københavns Kommune
Bibliotek klar til genåbning efter større renovering
Udgivet: 27/01/2025
Nyrenoveret bibliotek på Amager i Københavns Kommune er klar til at åbner d. 30 januar. Det oplyser kommunen i en pressemeddelelse.
Man har lavet en ny facade, en ny kultursal som kan rumme 80 personer, diverse små rum og plads til børn. Planen er, at biblioteket skal huse arrangementer og være et kulturmødested for områdets borgere.
"Renoveringen af Solvang Bibliotek er en del af en større områdefornyelse af Urbanplanen, der forhåbentlig kan skubbe til nye fællesskaber og initiativer. I København skal vi have kulturtilbud i alle bydele, og med renoveringen kan Solvang Bibliotek nu danne ramme om fællesskab og kulturoplevelser for både bydelens store og små beboere – og alle andre københavnere,” siger Mia Nyegaard (R), kultur- og fritidsborgmester.
Sidst opdateret: 27/01/2025 - 15:13












































