Landets kommuner må se langt efter hjælp fra Folketinget til at stoppe udgiftsvæksten på det specialiserede socialområde.

Det er kun lykkedes SVM-regeringen at få politisk flertal bag fem af de 18 kortsigtede initiativer, som regeringen har lovet KL at få gennemført, for at give kommunene mulighed for at stoppe den kraftige vækst på det specialiserede socialområder. Og en gennemgang af de fem aftaler viser, at de i bedste fald vil stoppe mellem 10 og 15 procent af udgiftsvæksten, der har ligget på cirka 1,3 milliarder kroner i gennemsnit om året siden 2018.

”Dagens aftale (aftalen landede mandag eftermiddag, red.) er et godt første skridt. Men når vores udgifter bare fortsætter himmelflugten – og uden vi kan styre, om pengene faktisk hjælper borgerne bedst muligt – ja, så skal der mere til. Derfor vil jeg også opfordre aftalepartierne til at beholde arbejdstøjet på og komme i mål med resten af de tiltag, der er givet håndslag på,” siger Ulrik Wilbek (V), der er formand for KLs socialudvalg i en pressemeddelelse fra KL.

Facit her og nu er, at kommunerne må indstille sig på, at der kun vil være småpenge til at forbedre de store velfærdsområder som ældre, folkeskole og dagtilbud, selvom regeringen fortsætter med at give kommunerne lige så gunstige økonomiaftaler som den for 2025, hvor servicerammen blev hævet med 3,2 milliard kroner. Det skyldes at langt det meste vil gå til demografi og udgiftsstigningen på socialområdet, så der ikke er penge til at investere i velfærden blot at holde den ved lige.

Hvis regeringen fortsætter med at vedtage lovgivning i et langsomt tempo på socialområdet, vil der heller ikke være stor effekt i 2026. Det ligger helt i tråd med, hvad Torben Tranæs har meldt ud.

Det er særligt interessant, når man gennemgår aftalerne med de fem initiativer, at regeringen er ude af stand til at påvise besparelser for kommunerne i flere af aftalerne.

Se gennemgangen af de fem initiativer nedenfor, der ikke er opgjort i kronologisk rækkefølge:

Social- og Boligministeriet har kun sat beløb på to ud af fem aftaler

Aftale 1: "Effektivisering af socialtilsyn" skal give en besparelse på 30 procent ud af de samlede omkostninger, som er opgjort til 269 mio. kr. Det svarer til en besparelse på ca. 80,7 mio. kr.

Aftale 2: "Kompensationsydelser" her er besparelsen kun muligt, såfremt ordningen på omkring 0,6 mia. kr. om året er mulig at blive holdt konstant af kommunerne.

"Fastsættelsen af det faste ydelsestrin afspejler dette. Social- og Boligministeriet skønner administrative besparelser for op til 70 mio. kr. årligt. De administrative besparelser frigøres i den kommunale økonomi og den øvrige borgernære velfærd," står der i aftalen.

Aftale 3: "Tidsgrænse for retten til at en efterlevende ægtefælle, samlever eller registreret partner til en afdød borger med handicap kan forblive i et længerevarende botilbud."

I aftalen står der, at initiativet ikke skønnes "at medføre en besparelse af betydning", der tilføjes, at "kommunerne kan dog spare et eventuelt beløb til nedsættelse af beboerens husleje i botilbuddet som følge af lav indkomst, ligesom der modgående vil skulle modregnes udgifter til boligsikring. Disse to effekter vurderes nogenlunde at udligne hinanden. Derudover gør den meget lille målgruppe, at de økonomiske konsekvenser vurderes at være meget begrænsede."

Aftalen er dog med til at give kommunerne en bedre kapacitetsudnyttelse af botilbud, da de hurtigere kan give boligen til én med behov, så man ikke skal ud og finde et dyrere tilbud, der haster.

Aftale 4: "Beløbsgrænse for alternative tilbud". Formanden for ekspertgruppen om bedre styring af økonomi på socialområdet Torben Tranæs foreslog en "beløbsgrænse på nul procent for meromkostninger for borgerens valg af alternative botilbud."

Politikerne kunne kun enes om at sænke beløbsgrænsen til 10 procent. På den ene side er der godt nok en ambition om at sænke den til nul procent som led i en revision af aftalen inden udgangen af 2027, men hvis de ikke bliver enige, så vil man automatisk vende tilbage til de nuværende regler med en beløbsgrænse på 25 procent.

De fire initiativer skal fremsættes i folketinget og bliver først lov i første halvår af 2025, derudover skal det implementeres. Det betyder formentlig, at det tidligst kan få effekt i kommunerne efter sommerferien eller i 2026.

Allerede vedtaget ved lov i 2024

Aftale 5: Magtanvendelse blev vedtaget ved lov i starten af juni 2024. Der er ikke umiddelbart sat nævneværdige beløb på.

I forberedelserne til loven står blandt andet: "Lovforslaget forventes at medføre mindreudgifter for kommunerne, der indgår som del af et flerårigt samarbejdsprogram mellem regeringen og KL vedr. nedbringelse af udgifter til administration... Løft af det kommunale bloktilskud på 2,9 mio. kr. i 2024 og 5,9 mio. kr. i 2025 og årligt herefter."

Derudover står der:

"Samtidig vil ændringerne udgøre en administrativ lettelse for kommunerne. Ikke akutte magtanvendelser kræver forhåndsgodkendelse, og det følger af lovforslaget, at alle akutte magtanvendelser fortsat skal registreres hver gang."

Vær opmærksom på, at tankerne med at få styr på økonomien på socialområdet var, at pengene kunne bruges til at styrke velfærden i stedet. Eksempelvis på socialområdet. Men regeringen har jo allerede taget 900 millioner kroner fra kommunerne i form af administration i de seneste to økonomiaftaler, så kommunerne vil opfatte lovændringerne som en håndsrækning til at spare de 900 mio. kr., som så kan bruges til anden velfærd. Besparelserne på administration vil derfor næppe kunne dæmpe udgiftsvæksten på socialområdet af nævneværdig betydning.