Selvom en stor gruppe af borgmestre som resultat af pressede lokaløkonomier har krævet en både dybtgående og bred udligningsreform, så er der også en gruppe af kommuner, der ser ud til at have en god grund til at ønske så lille en reform som muligt.

NB-Økonomi har undersøgt hvilke kommuner der vinder og taber på en række af de skævheder i systemet, som ofte bliver fremhævet. Vi har meget enkelt undersøgt effekten af fem skævheder, og set på hvem der vinder mere end 100 kroner pr. indbygger om året på hver af skævhederne. Formålet er at se på, hvilke kommuner, som umiddelbart har en interesse i, at reformen bliver så afgrænset som muligt.

Netop bredden på det kommissorium der skal lægge til grund for analysen af det nuværende system, og dermed sætte rammen for, hvilke skævheder der skal ses på, diskuteres flittigt i disse dage. Senest har en gruppe borgmestre opfordret KL til at kæmpe for det bredest mulige kommissorium. Det kan du læse mere om her:

Meget en Sjællandsk affære

Kriterierne har vi udvalgt på baggrund af, hvad der ifølge nogle udligningseksperter er de mest ulighedsdrivende elementer i det nuværende tilskud- og udligningssystem. Det er indtægter fra selskabsskatten, overkompensation af 16-65 årige og dermed underkompensation af børn og ældre, effekten af tidlig tilbagetrækning, effekten af socialt skæve flyttemønstre og til sidst, tilskud fra særlig kompensation samt kompensation til udsatte hovedstadskommuner. Du kan læs mere om opgørelsen og om de enkelte kriterier i bunden af artiklen.

Vi har sat en nedre grænse på minimum 100 kroner pr. indbygger i gevinst, før en kommune opfylder et kriterie. For at være defineret som en 'vinder' i det nuværende system, skal en kommune have mindst tre hits ud af fem mulige i NB-Økonomis opgørelse. Det ville ud fra et groft "alt andet lige-regnestykke" som minimum udløse en gevinst på mellem 15 og 20 millioner kroner i kommunekassen for en gennemsnitskommune at opfylde i hvert fald tre af kriterierne.

(artiklen fortsætter under tabellen.)

I toppen af listen, og på en ubestridte førsteplads, er Høje-Taastrup Kommune. Kommunen scorer i alle fem kriterier. Dog skarpt efterfulgt af København og Albertslund med hver fire hits.

Københavns helt store gevinst i systemet er overkompensationen af 16-64 årige, hvor København som den ubestridt største universitetsby vinder mange udligningskroner på sin befolkningssammensætning. På den konto vinder København ca. 1,5 mia. Kr. i udligning om året - igen hvis alt andet er lige.

Hovedstadskommunerne Albertslund, Ishøj, Ballerup, Hvidovre og Brøndby er også med på listen, særligt fordi de enten får tilskud som udsat hovedstadskommune, eller i øjeblikket vinder særligt på socialt skæve flyttemønstre. Sagt på en anden måde, at ressourcekrævende borgere de seneste år flytter fra de nævnte kommuner, imens stærkere og mindre ressourcekrævende borgere flytter til.

Der er dog én kommune der springer særligt i øjnene i tabellen, Frederikshavn Kommune. Årsagen til Frederikshavns placering på listen er resultatet af et usandsynligt godt 2022 for storfisker Henning Kjeldsen, der i 2022 valgte han at sælge alle sine fiskekvoter. Det gav et rekordoverskud på 1,3 milliard kroner i hans firma, og er den afgørende årsag til, at kommunen i 2025 får en fremgang i gevinsten på selskabsskat på 45 millioner kroner, og dermed et kryds mere på listen, da selskabsskat også er et af kriterierne.

Uden storfiskerens engangsbidrag, ville kommunen ikke være at finde i tabellen.

Udligningseksperternes go-to-liste

Alle kriterierne i opgørelsen dækker over mekanismer, der med det nuværende system, betyder store tab og gevinster kommunerne imellem, men som enten i meget lille grad, eller slet ikke, fanges i det nuværende udlignings og tilskudssystem. I artiklen herunder kan du læse mere om, hvad eksperterne mener er det vigtigste at få med i kommissoriet, og hvorfor.