
Læsø Færgen har skabt konflikt mellem kommunale medarbejdere og ledere i Læsø Kommune. - Foto: Ernst Van Norde/Ritzau Scanpix
Medarbejdere i Kl-klage: Kommunal ledelse bryder rammeaftale
Udgivet: 16/01/2025
Medarbejderrepræsentater i Læsø Kommune har indsendt en klage til KL og Forhandlingskabet over kommunens ledelse. Det sker efter, at medarbejderne ikke har følt sig hørt i en sag om udlicitering af driften af Læsø Færgen.
Det skriver Nordjyske.
Sagen begyndte i oktober sidste år, da kommunalbestyrelsen godkendte udbudsmaterialet til en eventuel udlicitering af færgedriften. Det fik efterfølgende kommunens medarbejdere til at rejse kritik mod kommunaldirektør Kurt Bennetsen, fordi han ikke havde haft sagen forbi et medarbejdermøde først. De mener, at ledelsen har brudt MED-aftalens § 7 stk. 4 til 6.
Den kritik er Kurt Bennetsen uenig i. Han pointerer, at der endnu ikke er truffet en endelig beslutning om en organisatorisk ændring og at man ikke har færdigundersøgt muligheden for at udlicitere. Først når undersøgelserne er færdige vil medarbejderne blive involveret, fortæller han til Nordjyske:
"Jeg mener derfor ikke, der er blevet begået et brud på aftalen. Det har desværre ikke været muligt at trænge igennem til medarbejdersiden om dette, så nu må sagen gå sin gang i KL og Forhandlingsskabet," siger han.
Sidst opdateret: 16/01/2025 - 08:28












































