KL satser på at indgå en aftale med regeringen om selvbudgettering, håndtering af ejendomsskatten og de øvrige forhold, som sidste sommer udløste det usædvanlige paradoks, at selvom økonomiaftalen var den bedste i 15 år, så medførte den omfattende utilfredshed hos en større gruppe af fattige kommuner.

Det hele endte med, at regeringen valgte at give kommunerne i alt 2,5 milliarder kroner ekstra i finansiering udover aftalen med KL.

"Mit håb er, at vi får håndteret det, inden vi skal lave økonomiaftale," siger KL-formand Martin Damm til NB-Økonomi inden 1.500 kommunale folk samles til økonomitopmøde i Aalborg torsdag og fredag i denne uge. Det skal ifølge Damm sikre større klarhed over, hvilken effekt en efterfølgende økonomiaftale får ude i kommunerne.

Hvis KL-formandens ambition lykkes, kan økonomimedarbejdere og politikere i kommunerne ånde lettet op, fordi budgetprocessen så vil køre efter den normale tidsplan og ikke som frygtet blive forsinket.

"Når vi har lavet en aftale mellem KL og regeringen, så skal vi have en stor træfsikkerhed for, hvad aftalen betyder ude i kommunerne. Ikke i alle 98 - sådan har det aldrig været - men det skal være forudsigeligt, hvad effekten bliver i langt de fleste kommuner," lyder ønsket fra KL-formanden.

Baggrunden for balladen sidste sommer var, at en række usædvanlige forhold pludseligt ramte samme år, og det betød, at en lang række kommuner på trods af den usædvanligt generøse økonomiaftale ikke havde finansiering til at udnytte den store vækst i servicerammen, og derfor endte de med at melde store besparelser ud.

"Det er vigtigt, at vi kan lave nogle aftaler i økonomiforhandlingerne, og at de ikke pludseligt - undskyld mig udtrykket - bliver kapret af et eller andet forhold, som vi ikke lige havde tænkt på, og som kommer ind fra siden," siger Martin Damm.

Regeringen og KL skal forsøge at blive enige om tre væsentlige ting:

• Hvad gør man ved grundskylden, som bliver ved at give kommunerne store uforudsete tab og gevinster, som end ikke indgår i det kommunale udligningssystem.
• Store ændringer i regeringens skøn over de kommunale skatteindtægter har i 2024 og 2025 betydet, at et usædvanligt stort antal kommuner så en fordel i at selvbudgettere. Det satte især en større gruppe af især yderkommune i klemme, fordi de kan se frem til betydelige tab.
• Regeringen gav sidste år 1,8 milliard, fordi en usædvanlig og stor regulering af balancetilskuddet satte en række kommuners finanser under pres. Nu er spørgsmålet, om og hvordan staten fortsætter tilskuddet indtil en ny udligningsreform træder i kraft i 2029. I modsat fald vil mange kommuner igen få et pludseligt hul i finansieringen.