Der er flere borgere, som modtager tabt arbejdsfortjeneste i 2023 sammenlignet med 2014. Det viser en ny opgørelse fra Social- og Boligministeriet, skriver NB-Social.

I 2023 modtog 16.712 borgere tabt arbejdsfortjeneste, mens det kun var 13.483, der modtog det i 2014.

Det er således 3.229 flere, der modtager tabt arbejdsfortjeneste, hvilket er en stigning på 24 procent.

Eftersom kommunerne ikke indberetter årsagen til tilkendelse af hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste, er det ikke muligt at opgøre antallet af modtagere opdelt på årsager, siger ministeren i et svar til Folketinget.

Formand for Kommunale Velfærdschefer, Jakob Bigum Lundberg, peger på, at forklaringen skal findes på skoleområdet:

"Vi har de senere år set, at udgifterne især er steget, fordi der er kommet flere skolevægringssager. Det kan for eksempel være forældre til børn med betydelig autisme, det drejer sig om," siger han til NB-Social i en skriftlig kommentar.

Derfor er det ifølge Bigum også på skoleområdet, at løsningerne skal findes:

"Det er på socialområdet, udgifterne til tabt arbejdsfortjeneste afholdes, men det er primært på skoleområdet, der skal findes løsninger, så børnene kan rummes i skoletilbud igen."

Store kommunale forskelle

Går man ned på kommunalt niveau, er der store forskelle kommunerne imellem, når det kommer til udviklingen ved tabt arbejdsfortjeneste.

Kommuner som Fanø, Haderslev, Frederikshavn og Struer har oplevet langt de største fald i antallet af modtagere.

Omvendt har kommuner som Samsø, Rebild, Læsø, Allerød, Høje-Taastrup, Helsingør og Gribskov haft den største stigning.

Syv kommuner er først begyndt at indberettet data vedrørende tabt arbejdsfortjeneste fra og med 2018, hvorfor det er svært at se på udviklingen i de pågældende kommuner. Det er Hørsholm, Assens, Svendborg, Vejle, Ikast-Brande, Hjørring og Jammerbugt.

De syv kommuner kan ikke aflæses på kortet, men data kan findes i tabellen nederst.