Klimaparken forventes at stå klar i 2028.

Klimaparken forventes at stå klar i 2028. - Foto: Greve Kommune

Mosede Klimapark i Greve lykkes med fondsmidler

"Vi får en unik park, hvor besøgende børn og unge kan nyde naturen og samtidig får vigtig viden om, hvordan vi mennesker har levet i og med omgivelserne siden vikingetiden, og hvordan vi også har påvirket naturen og klimaet," siger borgmester i Greve Kommune, Pernille Beckmann (V).

Udgivet: 13/01/2025

Del artiklen:

8,4 millioner i fondsmidler fra Nordea Fonden gør nu Mosede Klimapark til virkelighed i Greve Kommune.

Greve Kommune bidrager med tilsvarende ressourcer i form af bevillinger og arbejdstid. Derudover bidrager KLAR Forsyning med klimatilpasning og drift af parken, skriver kommunen i en pressemeddelelse.

"Vi får en unik park, hvor besøgende børn og unge kan nyde naturen og samtidig får vigtig viden om, hvordan vi mennesker har levet i og med omgivelserne siden vikingetiden, og hvordan vi også har påvirket naturen og klimaet. Det bliver fantastisk spændende at følge ideudviklingen og etableringen af parken, og jeg tør godt love, at vi alle sammen kan se frem til en helt særlig naturoplevelse midt i byen," siger Pernille Beckmann (V), borgmester i Greve.

Parken skal byde på læringsruter til børn, hvor klimamedarbejdere i kommunen løbende inddrager skolebørn, lærere og andre interesserede og parken får en natur- og klimavejleder, som skal udvikle den og efter dens åbning stå for kurser, rundvisninger og sikre at parken rummer læring.

Selve anlægsarbejdet begynder i 2027, og i sommeren 2028 er det planen, at Mosede Klimapark skal åbnes.

Sidst opdateret: 13/01/2025 - 10:48

Ledige Stillinger

Mest læste artikler

Logo

NB-Kommunes mål er at give ledere og politikere i kommunerne de vigtigste og for dem mest vedkommende nyheder.
Relevans, substans og troværdighed er afgørende for NB-Kommune.

Læs mere om NB-Kommune her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]