Det bliver rigtig dyrt for kommunerne, hvis ikke snart regeringen og Folketinget får gennemført initiativerne fra rammeaftalen på handicapområdet og delaftalen mellem regeringen og KL fra maj 2024. Sådan lyder budskabet fra flere borgmestre, som NB-Social har talt med.

Både rammeaftalen og delaftalen mellem regeringen og KL giver kommunerne en række styringsredskaber til det specialiserede socialområde, der skal hjælpe dem med at få styr på de udgiftsstigninger, der har kendetegnet området siden 2018.

"Vi har merudgifter for et tocifret millionbeløb - godt 20 millioner kroner om året på det specialiserede voksenområde. På trods af at vi har været i gang med alt, der kunne sættes i gang af omlægninger og omstruktureringer," siger borgmester i Helsingør Kommune, Benedikte Kiær (K) til NB-Social.

Hun oplyser, at Helsingør Kommune sidste år igen valgte at tilføre området 20 millioner kroner. Alligevel har kommunen stadig store merudgifter, da udgifterne bare fortsætter med at stige.

"Vi kan jo ikke blive ved med at lægge flere penge ind hver eneste år, fordi vi ikke kan styre udgifterne - særligt på botilbudsområdet. Derfor har vi i den grad behov for nogle styringsredskaber, så vi kan holde udgifterne i ro."

Aftalens effekt skal høstes hurtigst muligt

Lignende budskab kommer der fra Høje-Taastrups borgmester Michael Ziegler (K), der mener, det er et problem, implementeringen går så langsomt.

Ziegler vil dog ikke formulere sit budskab som en direkte kritik, da han har indtryk af, at regeringen arbejder for at gennemføre aftalerne. Han mener dog, det er et problem, at vi ikke er kommet i mål endnu.

"De tiltag, der er aftalt i rammeaftalen, har jo en effekt. Det er ikke givet, at det i sig selv er nok til at standse udgiftsvæksten. Men den effekt, det nu har, skal vi gerne have så hurtigt som muligt, for det betyder faktisk noget derude for den velfærd, vi også skal levere til de øvrige borgere."

I Københavns Kommune er det særligt takstloftet for de private botilbudspladser, som kommunen venter utålmodigt på. Det fortæller socialborgmester Karina Vestergård Madsen (EL):

”Som socialborgmester i København er det min topprioritet i år at få nedbragt ventelisten til botilbud. Og der er det fuldstændig afgørende, at vi endelig får det taktsloft på prisen for private botilbudspladser, som regeringen har lovet kommunerne i mere end to år," siger hun i en skriftlig kommentar.

Hun mener, at nu hvor regeringen ikke har tænkt sig at tilføre flere midler til det specialiserede socialområde, så burde kommunerne i det mindste få redskaberne til at kunne kontrollere udgifterne til botilbudspladser, da botilbudsområdet driver udgiftspresset.

Folketinget må selv prioritere området

Hvis ikke regeringen kan finde opbakning til rammeaftalens initiativer på Christiansborg, så må Folketingets partier selv gå ind og foretage prioriteringer på området, mener Benedikte Kiær:

"De kan jo ikke bare blive ved med hele tiden at udlicitere de her prioriteringer og så bagefter skælde os ud for de prioriteringer, vi har lavet. Så bliver de nødt til at komme ind og lave nogle prioriteringer, så vi kan få dækket den udgiftsvækst, der er."

Michael Ziegler mener, at det burde kunne lade sig gøre at komme i mål med aftalerne den parlamentariske situation taget i betragtning. Selvom regeringen har sit eget flertal, burde flere partier dog bakke op om aftalerne, da problemet med det specialiserede socialområde ikke bliver ved med kun at være på kommunernes bord.

KL: Uden aftale bliver det svært at levere velfærd

Formand for KL's socialudvalg samt borgmester i Viborg Kommune, Ulrik Wilbek (V), mener også, det er vigtigt at komme i mål med aftalerne på handicapområdet:

“Det er rigtig vigtigt, at vi holder fast i den aftale, der er lavet mellem os og regeringen, og jeg håber, at Folketingets partier også vil bakke op – også selvom der er kritiske røster," siger han til NB-Social i en skriftlig kommentar. 

Han mener, at det er nødvendigt at give kommunerne bedre muligheder for at styre økonomien på socialområdet, så borgerne får den hjælp, de har brug for.

"Vi kan se, at udgifterne på socialområdet bliver ved med at stige. Og det er klart, at hvis ikke vi får flere redskaber i kassen hurtigt, så vil den udvikling fortsætte, som den har gjort de sidste mange år. Og så bliver det sværere for kommunerne at levere velfærd – til alle borgere." 

Økonomiaftalen for 2025 gav kommunerne det største velfærdsløft i 15 år. Her fik kommunerne blandt andet, hvad der svarer til opdriften på det specialiserede socialområde, selvom pengene i økonomiaftalen ikke er øremærket.

Wilbek håber, at regeringen vil fortsætte ned ad det spor ved økonomiaftalen for 2026.