Udvalg i Gribskov Kommune er blevet anbefalet at lave en millionbevilling til Kulturskolen.

Udvalg i Gribskov Kommune er blevet anbefalet at lave en millionbevilling til Kulturskolen. - Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Kulturskole flytter ind i tidligere tandlægeklinik

Udgivet: 09/01/2025

Luna Skovhus

Journalist

Del artiklen:

Når børn og unge i Helsinge i Gribskov Kommune i fremtiden skal dyrke musik og billedkunst, så skal det ske i nye, samlede rammer. Tirsdag godkendte udvalget for Kultur, Idræt og Forebyggelse og Skole, Børn og Familieudvalget på udvalgsmøder, at skyde sammenlagt mere end to millioner kroner i et projekt, der skal flytte Kulturskolen ind i nye lokaler i en tidligere tandlægeklinik.

Det skriver Sjællandske Nyheder.

For de yngste elever vil musikundervisning fortsat foregå på folkeskolerne. Det er bedst med kreativ undervisning, som elever i de små klasser kan gå til lige efter undervisningen, forklarer formand for udvalget for Kultur, Idræt og Forebyggelse Pia Foght (S). Den ældre elevgruppe har dog andre behov.

"For de lidt ældre er det vigtigt, at vi får lavet nogle rammer, hvor man kan dyrke fællesskaberne," siger hun til mediet.

Midlerne til det den nye, samlede Kulturskole findes dels i en anlægsbevilling fra budget 2025, hvor der er sat en halv million af til Musikskolen og dels fra puljen til etableringen af et kulturhuset Tinghuset, der siden har lejet en del af sine lokaler ud.

Sidst opdateret: 09/01/2025 - 09:08

Ledige Stillinger

Mest læste artikler

Logo

NB-Kommunes mål er at give ledere og politikere i kommunerne de vigtigste og for dem mest vedkommende nyheder.
Relevans, substans og troværdighed er afgørende for NB-Kommune.

Læs mere om NB-Kommune her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]