Forskellen mellem de kommuner, der vinder og taber mest på selvbudgettering og statsgarantien, fortsætter med at vokse for regnskabsåret 2024.

Tabet for de kommuner som valgte statsgarantien står til at vokse med over 260 mio. kr., så det samlede tab ender på 1,2 mia. kr. Det viser en ny prognose, som IT-konsulenthuset Dataproces har udarbejdet til NB-Økonomi, på baggrund af data fra Økonomisk Redegørelse for december 2024.

Udviklingen er markant og det øger presset på de kommende forhandlinger mellem KL og regeringen om en ændring i systemet, så kommuner med statsgaranti sikres mod store tab på grund af omfattende selvbudgettering blandt vækstkommunerne.

76 kommuner står til at vinde mellem ca. 100 og 1.800 kr. pr. borger på selvbudgettering og 16 kommuner - som valgte statsgarantien - står derimod til et tab på over 2.500 kr. pr. borger. De resterende står til en lille gevinst på under 100 kr. pr. indbygger.

Problematikken bliver dog næppe overladt til de 16 kommuner, der er kommet i klemme. SVM-regeringen har allerede meldt ud, at de vil løse problematikken for de 16 kommuner. Først var tanken, at de 16 kommuner kunne vælge om, så de også kunne vælge selvbudgettering. Men den hastelov er trukket tilbage kort før jul. Nu er aftalen, at der skal findes en løsning for 2024 og 2025 og fremover sammen med KL, inden økonomiaftalen for 2026 falder på plads.

De store vindere

De helt store kommunale vindere på valg af selvbudgettering er Høje-Taastrup med 1.470 kr. pr. indbygger, Vallensbæk med 1.686 kr., Rødovre med 1.715 kr. og Brøndby med hele 1.826 kr.

Der er i alt 33 kommuner, der står til at vinde over 500 kr. pr. borger på valget af selvbudgettering.

Taberne er de kommuner, der valgte statsgarantien, som består af Gribskov, Hvidovre, Fredensborg, Tønder, Frederikshavn, Hjørring, Hillerød, Lemvig, Dragør, Langeland, Læsø, Glostrup, Ærø, Syddjurs, Fanø og Samsø kommuner.

Kommuner, der vinder på baggrund af valget om selvbudgettering i budget 2024, kan få en gevinst på to parametre. Det ene parameter er folketallet, hvis folketallet i statsgarantien er skønnet for lavt. Det andet er, at regeringen har skønnet kommunernes skattegrundlag for lavt forud for økonomiaftalen for 2024. Da kommunernes økonomi er et nulsumsspil, så bliver gevinsten fratrukket i bloktilskuddet, som alle 98 kommuner skal dække.

Den bloktilskudseffekt rammer de kommuner, som ikke har valgt selvbudgettering i 2024 hårdest, fordi de statsgaranterede kommuner ikke har nogen selvbudgetteringsgevinst at modregne i.

Det endelige tab eller gevinst kan man dog ikke sige noget om endnu, da de endelige tal først opgøres efter tre år. For budget 2024 får det dermed først effekt i 2027. Derudover er selvbudgetterings-tallene noget, der indgår i en forhandling mellem KL og regeringen i forbindelse med balancetilskuddet skal på plads, når økonomiaftalerne lander.