Her til morgen landede kravet om en stor udligningsreform, som flytter et milliardbeløb fra hovedstadskommunerne til provinskommunerne midt i det socialdemokratiske gruppelokale på Christiansborg. Kravet kommer fra to stærke stemmer i form af partiets uofficielle chefideolog Lars Olsen og partiets mest markante forkæmper for provinsen folketingsmedlem Bjørn Brandenborg (S).

Bjørn Brandenborg anses derudover som noget af en stemmesluger i Socialdemokratiet, da han ved folketingsvalget i 2022 blev valgt på Fyn med over 11.000 personlige stemmer og dermed fik flere stemmer end prominente folketingsmedlemmer som eksempelvis Trine Bramsen (S) og Dan Jørgensen (S), som også stillede op på Fyn.

"Det vigtigste er, at det nye system gør op med den uretfærdige fordeling mellem de rigeste og de fattigste kommuner, så alle kan levere en god velfærd – uanset hvor man bor," skriver de to i en kronik i Jyllands-Posten.

Kronikken er interessant, især fordi den italesætter en alvorlig konflikt i Socialdemokratiets kommunale bagland mellem provinskommunerne på den ene side og hovedstadskommunerne på den anden side.

"København, en del af omegnskommunerne og Nordsjælland kan tilbyde borgerne en væsentlig bedre velfærd end mange kommuner i provinsen," hedder det i kronikken, som henviser til en større analyse i NB-Økonomi af forskellene i de kommunale serviceudgifter målt i forhold til kommunernes udgiftsbehov.

Stor forskel i serviceniveauet

Det er næppe tilfældigt, at de to socialdemokratiske debattører vælger at bringe følgende uddrag fra analysen:

"Mens de rigeste hovedstadskommuner i 2024 budgetterer med at bruge mellem 10 og 15 pct. mere på service, end de rent statistisk skulle bruge for at levere et gennemsnitligt serviceniveau, så må borgerne i kommuner som Ikast-Brande, Holbæk, Viborg, Næstved, Horsens og Odense acceptere, at deres kommuner bruger omkring 10 pct. mindre (…) Dermed er der en forskel i udgifterne til service på omkring 25 pct. mellem de rigeste og fattigste kommuner."

Og den forskel strider ifølge de to debattører mod målet om, at danskerne skal have god velfærd uanset hvor de bor.

"Mange af en kommunes serviceudgifter går til fundamental drift af skoler, daginstitutioner, ældrecentre og andet. En forskel på 20-25 pct. er noget, der virkelig kan mærkes – det er rugbrødsmadden om eftermiddagen i daginstitutionen og lejrskolen for de lidt større, der ikke er råd til," hedder det.

Mens det i mange år har været god tone i Socialdemokratiet at beskytte partiets historiske højborg i København, så mener de to debattører, at tiden er kommet til at gøre et solidt indhug i Københavns finansiering.

"I mange af kommunerne i hovedstaden er indkomsterne i de seneste 10 år vokset langt kraftigere end ude i landet. Mens stigningen i landet som helhed var 14 pct., er de blevet 31 pct. rigere i Gentofte og 21 pct. mere ved muffen i København – de velbjærgede har haft de største lønstigninger, og nye højindkomster er flyttet til," lyder argumentet.

Du kan læse hele kronikken i Jyllands-Posten her.