Regeringen vil ikke være med til at pålægge kommunerne at betale statens udgifter til sagsbehandlingen af omgjorte sager på socialområdet.

Det fastslår social- og boligminister Sophie Hæstorp Andersen (S) fra Folketingets talerstol, efter blandt andre Liberal Alliances socialordfører Katrine Daugaard havde stillet forslaget, skriver NB-Social.

Ifølge Katrine Daugaard skulle forslaget ses i lyset af, at der skete for mange fejl og lovbrud ude i kommunerne på socialområdet. Samtidig mente hun ikke, at den økonomiske incitamentsstruktur ude i kommunerne understøttede, at borgerne fik den rigtige hjælp første gang.

Ministeren afviste dog forslaget:

"Det konkrete beslutningsforslag griber problemstillingen forkert an. Da truslen om en økonomisk sanktion jo ikke automatisk medfører en styrkelse af den juridiske kvalitet i kommunernes sagsbehandling og dermed sikkerhed for, at der træffes den rigtige beslutning første gang."

Sophie Hæstorp Andersen mente, at forslagsstillerne ikke havde den store tiltro til de kommunale medarbejdere på socialområdet. Samtidig understregede hun, at kommunerne generelt er meget økonomisk pressede på det specialiserede socialområde, hvilket ministeren ikke vurderede ville blive bedre med forslaget.

Derimod pointerede Sophie Hæstorp Andersen, at forslaget ville kunne skabe nye problemer.

"Forslaget, tror jeg derimod, kan skabe nye problematikker i forhold til den økonomiske incitamentsstruktur for lige netop Ankestyrelsen, hvor sagerne, når der bliver klaget, netop ender."

Ankestyrelsen ville nemlig ifølge ministeren kunne få et større økonomisk incitament til at omgøre kommunernes afgørelser for at få dækket egne udgifter. Det ville påvirke styrelsens uafhængighed, da den pludselig ville have en økonomisk fordel af at omgøre sager.

Ministeren kunne derfor ikke se en pointe i at overføre problemet fra kommunerne til Ankestyrelsen.

Erkender udfordringer med retssikkerheden

Sophie Hæstorp Andersen erkender, at der er udfordringer med retssikkerheden på området, samt at omgørelsesprocenterne er alt for høje.

Dog tilføjede ministeren, at data kun indeholder information om fejl i de påklagede afgørelser frem for den samlede mængde af kommunernes afgørelser.

Regeringen ønsker at styrke retssikkerheden med en række strukturelle greb, da mange af de påklagede sager på handicapområdet udspringer fra en uklar og skønsbaseret lovgivning.

"Målet må være en samlet og balanceret løsning, der forsøger at løse to hovedudfordringer på området. Dels manglende faglig bæredygtighed. Og dels manglende økonomisk bæredygtighed."

Her mener ministeren, at en bodsordning hverken vil sikre fagligheden i kommunerne eller de økonomiske udfordringer.

Ankestyrelsen pålægger sjældent bøder

Ministeren oplyste i sin tale, at Ankestyrelsen allerede kunne pålægge kommunernes tvangsbøder. Det sker dog meget sjældent, da kommunerne ofte retter ind, når Ankestyrelsens tilsyn går ind i sagerne.

Det fik Alternativets handicapordfører Torsten Gejl til at spørge ministeren ind til, hvor godt ministeren synes det går med det sanktionssystem, nu hvor Ankestyrelsen sjældent bruger den mulighed.

Ministeren svarede, at Ankestyrelsen ikke kan pålægge bøder ved de enkelte påklagede sager.

"Der, hvor Ankestyrelsen kan gå ind, er med sit kommunale tilsyn, hvor man går ind og kigger på et område og siger, det her område, der har vi generelt set mange omgørelser. Der har Ankestyrelsen rent faktisk gået ind med sit kommunale tilsyn i flere omgange og kigget på kommunerne," sagde ministeren og fortsatte:

"Og nej, det har ikke medført, at man så har givet bøder til kommunalbestyrelsesmedlemmerne, som muligheden er, men det har jo gjort, at man i mange sager er gået ind og haft dialogen med kommunerne om, hvordan det skal rettes op, og hvordan der så bliver rettet op på området."