Berlingske har fået kritik i en sag, hvor Københavns Kommune klagede over blandt andet manglende forelæggelse af påstande mod skole.

Berlingske har fået kritik i en sag, hvor Københavns Kommune klagede over blandt andet manglende forelæggelse af påstande mod skole. - Foto: Ólafur Steinar Rye Gestsson/Ritzau Scanpix

Pressenævnet: Berlingske skulle have forelagt beskyldninger om dårlig økonomi på skole

Københavns Kommune klagede over en række punkter i en artikel fra februar og har fået delvist medhold.

Udgivet: 27/11/2024

Rebecca Mai Nilsson

Redaktør

Del artiklen:

Pressenævnet har givet Københavns Kommunes børne- og ungdomsforvaltning medhold i en klage over en artikel i Berlingske, hvor Harrestrup Å Skole beskyldes for at have "økonomisk rod" og "millionunderskud".

Nævnet fandt det rimeligt at rette kritik mod mediet for ikke at have fremlagt synspunktet om, at skolen skulle have en dårlig økonomi, over for skolelederen. Kommunen fik således ikke mulighed for at kommentere anklagen, og at der samtidig ikke var faktuelle belæg for påstanden.

Kommunen fik dermed delvist medhold i sin klage til Pressenævnet.

Klage over ukorrekt information og mangel på kildekritik

Det hele handler om artiklen "Hun arbejder for at få voldsramt københavnerskole på ret kurs. Men efter en række episoder flytter hun nu selv sit barn fra skolen", som blev bragt i Berlingske i februar.

Her fortæller en forælder til børn på Harrestrup Å Skole om sine bekymringer om skolen og retter en skarp kritik af ledelsen.

Samtidig omtaler artiklen et bekymringsbrev fra forældre, som efter kommunens opfattelse rummer voldsomme beskyldninger uden hold i virkeligheden.

Pressemedarbejdere appellerer til journalisterne fra Berlingske om ikke at bringe brevet. Mediet og kommunen har en længere dialog op til udgivelsen af historien, men det har altså ikke været tilstrækkeligt for en fælles overensstemmelse, hvorefter kommunen og skolelederen klager til Pressenævnet over artiklen.

Her mente man ikke at have haft mulighed for at forholde sig til kritikken.

"Københavns Kommune, Børne- og Ungdomsforvaltningen og [Klager] har klaget over blandt andet, at artiklen indeholder ukorrekt information, beskyldninger, som ikke er blevet forelagt, samt at Berlingske ikke har udvist tilstrækkelig kildekritik," opsummerer Pressenævnet.

Delvist medhold

Pressenævnet vurderer, at Berlingske skal have kritik for en del af klagepunkterne.

"Det er Pressenævnets opfattelse, at omtalen af ”økonomisk rod” og kildens subjektive vurdering af, at skolelederen ikke kan løfte opgaven med henvisning til, at ”skolen har millionunderskud”, er oplysninger af faktisk karakter, der kan være skadelige, krænkende eller virke agtelsesforringende, og at der derfor som udgangspunkt er tale om en oplysning, der skal forelægges," står der i Pressenævnets afgørelse, hvor der altså rettes kritik af, at der ikke er belæg for påstanden om dårlig økonomi på skolen.

Nævnet udtaler kritik mod historiens overskrift, underoverskrift og den del af brødteksten, som har en påstand om, at skolen skulle have en dårlig økonomi, da disse beskyldninger ikke havde været forelagt skolelederen.

Dialogen med forvaltningen, som også var en del af klagen, kritiseres ikke af Pressenævnet, som vurderer, at Berlingske havde forelagt pressemedarbejderne kernen af forældrenes kritik.

Subjektive udtalelser

Kommunen havde klaget over en række udtalelser fra den forælder, som Berlingske har talt med, men disse måtte mediet gerne bringe.

"Pressenævnet finder, at de påklagede udtalelser fra kilden i artiklen fremstår som dennes subjektive vurderinger og oplevelser af skolen, ligesom det fremgår tydeligt, at der er tale om en mor, der er utilfreds med skolen, og som vil tage sin søn ud af skolen," står der i kendelsen.

Dermed er det kun den del af klagen, som omhandler det faktuelle i forhold til skolens økonomi, og den manglende forelæggelse til skolelederen om denne påstand, der rettes kritik mod.

Kommunen har desuden problematiseret, at journalisterne havde optaget samtaler og brugt en afskrift af samtalerne til at dokumentere aftalerne omkring forelæggelsen, men der afgør nævnet, at "spørgsmålet om brug af lydoptager i den konkrete sag omhandler forløbet efter publiceringen af den påklagede artikel. Nævnet skal dog videre bemærke, at en lydoptager i dag må anses for at være et almindeligt journalistisk arbejdsredskab, og at en person, som taler med en journalist, må være forberedt på, at samtalen optages."

Når et medie får kritik af Pressenævnet, skal der bringes en selvstændig artikel på alle platforme, hvor den oprindelige artikel blev bragt, med nævnets kendelse.

Læs hele kendelsen fra Pressenævnet her.

Sidst opdateret: 26/11/2024 - 13:10

Ledige Stillinger

Mest læste artikler

Logo

NB-Kommunes mål er at give ledere og politikere i kommunerne de vigtigste og for dem mest vedkommende nyheder.
Relevans, substans og troværdighed er afgørende for NB-Kommune.

Læs mere om NB-Kommune her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]