Mekanismerne i ordningen om selvbudgettering/statsgaranti og den ujævne finansiering af kommunerne er to problemer, som regeringen har grebet ind for at løse inden for de seneste måneder.

Inden næste års økonomiforhandlinger ønsker regeringen i samspil med KL at finde varige løsninger på de to udfordringer. Men lykkes det ikke i årets første måneder, vil økonomiforhandlingerne blive udskudt til august, meddelte indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde (V) i sidste uge.

Hverken regeringen eller KL er dog interesserede i at udskyde forhandlingerne så længe, da en aftale vil lande kort før kommunalvalget og skabe en komprimeret budgetproces, skriver NB-Økonomi.

Problemerne med finansieringen, der knyttede sig til tekniske reguleringer af balancetilskuddet, fik i august regeringen til at afsætte 1,8 mia. kr. til kommunerne som et ekstraordinært finansieringstilskud.

Finansminister Nicolai Wammen (S) understreger, at alle parter går op i at løse problemstillingen, og at målet er finde en varig løsning, som kan indgå i økonomiaftalen.

"Den løsning forventer jeg, at vi har klar, sådan at det kan indgå i de aftaler, vi laver med kommunerne til næste år," siger finansministeren til NB-Økonomi.

Positiv kommunaldirektør

Ved at vente med økonomiforhandlingerne til august kan statsgarantien baseres på august-prognosen for dansk økonomi frem for maj-prognosen. Det vil mindste risikoen for, at et højt antal kommuner fristes af at selvbudgettere, sådan som det har været tilfældet de seneste to år.

"Jeg ser det som et godt forslag - hvis det er det, der skal til for at skabe informationssymmetri," siger kommunaldirektør i Hørsholm Kommune Morten Winge til NB-Økonomi.

En økonomiaftale i sensommeren betyder lavpraktisk, at kommunerne får meget kort tid til at forberede sig på, hvad de reelt har at gøre godt med i forbindelse med budget 2026. Kommunaldirektøren kalder det "et teknisk benspænd", at kommunernes sædvanlige tidsplan skubbes og komprimeres. Forvaltningerne vil blive nødt til at lave en proces med flere forudsætninger, så man med kommunaldirektørens ord kan "have noget i baghånden, som kan skydes ind efter behov."

Morten Winge fremhæver, at de kommuner, der allerede nu kører med flerårige budgetter, også skal håndtere alternative udfald af økonomiforhandlingerne. Og at kommuner, der er afhængige af særtilskud, som en del af budgetprocessen må afvente afklaringen fra Indenrigsministeriet.

"Det ville være værre, hvis der blev gjort op med de mere grundlæggende spilleregler, som fordelingen af servicerammen mellem kommunerne", siger kommunaldirektøren.

Søger holdbare ændringer

Kommuner og regioner skulle også i 2019 være omstillingsparate. Der blev afholdt folketingsvalg i juni måned, hvilket betød, at økonomiaftalerne først landede i starten af september. Dengang var der uklarhed om tidsrammer og -frister indtil sent i processen.

Regeringen lagde tidligere på måneden op til at afskaffe muligheden for at selvbudgettere ved lov, men efter kritik fra mange kommuner og KL blev der skiftet kurs. Målet er nu at nå til enighed om "holdbare ændringer" af ordningen, mens regeringen bevarer den del af lovforslaget, der skal give kommunerne, som valgte statsgarantien i 2024 og 2025, mulighed for at vælge om.