På rådhuset i Odder står man klar med et erstatningskrav i millionklassen, hvis det lykkes at placere et ansvar for ulovligt fældede træer i kommunen.

På rådhuset i Odder står man klar med et erstatningskrav i millionklassen, hvis det lykkes at placere et ansvar for ulovligt fældede træer i kommunen. - Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Østjysk kommune vil have millioner for ulovligt fældede træer

En række ulovligt fældede træer i Odder Kommune har en værdi i millionklassen, viser opgørelse ifølge kommune.

Udgivet: 11/11/2024

Del artiklen:

51 ulovligt fældede træer på Odder Kommunes arealer har en værdi "i millionklassen".

Det fortæller Helle Bøhl-Møller, teknik- og miljøchef i Odder Kommune, til TV 2 Østjylland. Kommunen har fået en ekstern konsulent til at anslå, hvor meget træerne er værd.

"Værdisætningen viser, at erstatningskravet vil være i millionklassen," siger hun.

Hun vil dog ikke sætte præcist beløb på. Det skyldes, at kommunen vil have "de bedste muligheder for at få omsat værdisætningen til reel erstatning".

De ulovligt fældede træer blev opdaget i september. Træerne var forsvundet fra vejkanten, hvilket flere lokale beboere opdagede.

Over for TV 2 Østjylland beskrev flere af vidnerne, hvordan en traktor kørte rundt og fældede vejtræerne.

Det fik kommunen til at reagere og varsle en erstatningssag. Og det er altså det, der nu har medført, at kommunen har fået udarbejdet en værdisætning af træerne.

Senere er det kommet frem, at der også var fældet træer, som var omfattet af naturbeskyttelsesloven, langs en strækning ved Odder Å.

Disse træer lå på privat grund, men det var stadig ulovligt at fælde dem på grund af naturbeskyttelsen.

Samlet er der tale om 86 ulovligt fældede træer på offentlige arealer. En lodsejer er politianmeldt i sagen.

Helle Bøhl-Møller har tidligere forklaret, hvordan værdien i træerne ligger i, at de er store og gamle, og at de kunne være blevet brugt som brænde eller træflis.

"Træerne har en funktion. De holder på brinken og giver skygge og gemmesteder for fisk. Det er ikke bare sådan at genplante på det sted. Det, vi nok vil gøre, er at lade de afskårne stubbe stå og håbe på, de skyder igen," sagde hun i midten af oktober til Ritzau.

/ritzau/

Sidst opdateret: 12/11/2024 - 13:19

Ledige Stillinger

Mest læste artikler

Logo

NB-Kommunes mål er at give ledere og politikere i kommunerne de vigtigste og for dem mest vedkommende nyheder.
Relevans, substans og troværdighed er afgørende for NB-Kommune.

Læs mere om NB-Kommune her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]