Borgmestrene i Hjørring og Lolland kommuner retter en skarp kritik mod KL's formandskab for at have plejet vækstkommunernes interesser, da KL-formand Martin Damm og næstformand Thomas Gyldal i aftes rettede en usædvanlig hård kritik mod regeringens afskaffelse af selvbudgetteringen som led i en redningsplan for 16 kommuner, som for 2024 står til at tabe millioner af kroner.

"Da KL sendte pressemeddelelsen ud i aftes, da følte jeg godt nok ikke, at det var mit formandskab, der var ude og tale kommunernes sag," siger borgmester Søren Smalbro fra Hjørring Kommune, der er en af de 16 kommuner, som bliver reddet af regeringens indgreb.

Han får støtte fra sin borgmesterkollega i det modsatte hjørne af landet på Lolland, der ikke er blandt de 16 kommuner.

"Jeg synes simpelthen, de har ladet stå til i forhold til de skævheder og den ulighed, som er opstået i systemet med selvbudgettering og udligning, og jeg har derfor et ønske om, at der bliver en bredere repræsentation i den kommende KL-bestyrelse efter kommunalvalget. Det her, det kan ikke blive ved med at gå," siger han til NB-Økonomi.

Uenige med KL-formandskabet om selvbudgettering

Begge borgmestre mener, at KL-toppen har ladet stå til på trods af den ulighed, som selvbudgettering har skabt mellem kommunerne.

"Vækstkommunerne, som primært er repræsenteret i KL's bestyrelse, de har jo simpelthen ladet stå til og ikke reageret på, at det er kørt mere og mere skævt," siger Holger Schou Rasmussen. "Den stigende skævhed betyder, at regeringen nu har reageret. Jeg synes jo også [ligesom KL-formandskabet], at det er det kommunale selvstyre, der er lidt på spil her, men vi har selv bedt om det i KL."

Søren Smalbro peger på, at selvbudgettering formentligt er godt for de kommuner, som de to borgmestre i formandskabet kommer fra.

"Men jeg synes, det er rigtig ærgerligt, at formandskabet sådan bare lige bom i løbet af nogle timer ryger ud så skarpt, som de gør. Når vi er nogen andre, der bliver så voldsomt ramt af det her, og hvor det faktisk for os handler om liv og død. Og jeg må også bare sige, at når nu der i indeværende år er 82 kommuner og 96 for 2025, der har valgt at selvbudgettere, så er systemet jo ikke længere eksisterende," siger han.

Andre borgmestre bakker KL-formandskab op

Foreløbigt står de to borgmestre alene med kritikken af KL's rolle i sagen om selvbudgettering.

"Det er fint nok, at KL reagerer, fordi jeg kan sagtens forstå vækstkommunerne. Men man kunne godt have føjet en kritik af processen til. Man fremsatte et lovforslag, hvor vi bliver orienteret tirsdag aften, og man fremsætter loven onsdag, og så har vi mandag til at reagere," siger borgmester Hans Stavnsager (S) fra Faaborg-Midtfyn Kommune.

I Brønderslev Kommune er borgmester Mikael Klitgaard (V) enig med KL-formandskabets kritik af, at nedlæggelsen af selvbudgetteringen i regeringens forslag vil "tage lidt selvbestemmelse væk fra kommunerne"

"Jeg synes dybest set bare, at det kommer lidt pludselig med de her 16 kommuner, som bliver reddet, og al respekt for det, fordi det er også selvfølgelig synd for dem. Men at man laver om på systemet, det har jeg ikke noget imod. Nu formoder jeg da så også, at der bliver en diskussion af præcis, hvad indbefatter det her så? " siger han.

Brønderslev Kommune betaler stadig af på det tab, som kommunen havde på selvbudgettering i 2009.

Borgmester Ib Lauritsen (V) i Ikast-Brande kan godt se, at systemet med selvbudgettering "er kollapset", men han mener, at KL har handlet korrekt.

"Jeg er helt grundlæggende meget tryg ved, at KL arbejder for, at kommunerne ikke skal miste selvbestemmelse og muligheder. Derfor reagerer KL, som de naturligvis skal. Hvis regeringen begynder at fjerne beslutningsret og bestemmelsesret for kommunerne, så skal vi råbe vagt i gevær," siger han og udtrykker samtidig støtte til, at de 16 kommuner med store tab på selvbudgettering i 2024 bliver reddet.