Nu skal Københavns byret tage stilling til, om Københavns Kommune har ret til at købe ejendom med "hjemfaldspligt".

Nu skal Københavns byret tage stilling til, om Københavns Kommune har ret til at købe ejendom med "hjemfaldspligt". - Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Københavns Kommune hevet i byretten af byggeselskab

Byretten skal vurdere, om Københavns Kommune kan indgå aftale om at overtage ejendom for 1,2 millioner kroner, selvom dens anslåede værdi er 450 millioner kroner.

Udgivet: 07/11/2024

Del artiklen:

Byggeselskabet Borgergården har hevet Københavns Kommune i retten, fremgår det af retslisten fra byretten. I løbet af tre retsmøder ønsker Borgergården rettens ord for, at kommunen handler ulovligt, når den ved en aftale vil overtage beboelsesejendomme midt i København med i alt 228 lejligheder for et meget lille beløb ved hjælp af sin hjemfaldspligt.

Københavns Kommune mente, at den kunne hjemtage en beboelsesejendom, Borgergården, ved hjemfaldspligt. Og endda til blot 1,2 millioner kroner, hvilket er et beløb i stor kontrast til den anslåede værdi i dag dag, nemlig 450 millioner kroner. Det skriver TV2 Kosmopol.

Altså mener kommunen at have ret til at få ejendommen for dette beløb pga. gamle deklarationer uden at lave en decideret handel.

"Sagens kerne er, om Københavns Kommune på trods af et forbud mod at drive boligudlejning for almindelige mennesker, jf. lov om boligbyggeri fra 1959, kan omgå dette forbud ved at indgå en privatretlig aftale om hjemfaldspligt (deklarationer) i strid med lovgivningen," siger byggeselskabets advokat Henrik Græsdal på en pressemeddelelse fra oktober.

Fogedretten har en gang afgjort, at kommunen ikke berettiget kunne overtage ejendommen af boligselskabet og en anden gang afvist sagen, begge forløb i 2023.

Københavns Kommune har to gange forsøgt sig med sagen i Fogedretten, hvor der blev stillet tvivl ved kommunens ret til ejendommen, hvilket fører tilbage til deklarationer fra 1959. Kommunen bad dertil Ankestyrelsen om at sætte sagen i bero, og styrelsen valgte at afvente retssagen, selvom Borgergården ønskede, at den på daværende tidspunkt ville have afgjort sagen.

Principiel sag

Selskabets advokat ser sagen som noget kompliceret og at Københavns Kommune ikke med et snuptag kan købe ejendommen, hvilket var det, som den forsøgte.

"Sagen er principiel og vil få stor betydning for alle boligselskaber i Danmark og derved også for mange danske lejere. Det er anerkendt af Fogedretten, at dette spørgsmål ikke er afklaret i retspraksis" sagde Henrik Græsdal i pressemeddelelsen fra oktober.

"I modsætning til for eksempel Grønland har danske kommuner ikke uden udtrykkelig lovhjemmel kunnet drive almindelig boligudlejning siden 1. april 1959. Borgergårdens hjemfaldspligtsklausuler er fra efter 1. april 1959," tilføjede han.

Borgergårdens eget ønske er, at ejendommen fortsat drives som et almennyttigt boligbyggeri som hidtil, hvor det har været drevet under Lejerbo, hvilket vil sikre lejerne, at huslejen bliver holdt nede.

Og nu prøves spørgsmålene om, hvorvidt kommunen har ret til at overtage beboelsesejendommen altså disse dage i Københavns Byret.

Sidst opdateret: 07/11/2024 - 13:46

Ledige Stillinger

Mest læste artikler

Logo

NB-Kommunes mål er at give ledere og politikere i kommunerne de vigtigste og for dem mest vedkommende nyheder.
Relevans, substans og troværdighed er afgørende for NB-Kommune.

Læs mere om NB-Kommune her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]