
Nedrivningen af tribunerne på Ceres Park er allerede i gang. Om få måneder lukker stadionet, hvorefter AGF skal spille i den nordlige del af byen, indtil det nye stadion uden løbebaner kan åbne i slutningen af 2026. - Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
Aarhus-borgmester lancerer dyr redningsplan for stadion på næstsidste arbejdsdag
Fodboldstadion bliver en kvart milliard kroner dyrere end ventet, og finansieringsplaner får en hård medfart fra flere byrådsmedlemmer. Borgmesterens hidtidige fortælling om, at skattekroner ikke skal gå til selve stadionet, ligger i ruiner, mener SF'er.
Udgivet: 06/11/2024
På Jacob Bundsgaards (S) næstsidste dag som borgmester offentliggjorde Aarhus Kommune, at det nye fodboldstadion i Kongelunden står til at blive 248,6 mio. kr. dyrere end ventet. Han foreslår sammen med de to rådmænd Nicolaj Bang (K) og Rabih Azad-Ahmad (R), at kommunen skal dække størstedelen af hullet.
De tre forvaltningsafdelinger bag kommunens politiske styregruppe har tilrettelagt en finansieringsplan, hvor der lægges op til, at Aarhus Kommune går ind med over 200 mio. kr. for at rejse penge til det fordyrede byggeri. Desuden bidrager Købmand Herman Sallings Fond med 40 mio. kr. ud over de 250 mio. kr., som fonden allerede havde bevilget til AGF's nye fodboldstadion.
Pressemeddelelsen vinkles på fondens forhøjede tilskud, og Jacob Bundsgaard sender "en kæmpestor tak". I byrådet hæfter flere partier sig imidlertid mere ved kommunens andel af ekstraregningen.
"Under Jacob Bundsgaards ledelse har stadionprojektet været præget af en ekstremt lukket proces uden reel inddragelse af byrådet – og nu går han af med en ekstrabevilling på 200 millioner skattekroner som afskedssalut, som han forsøger at pakke ind i en fin donation fra Salling Fondene," siger Jakob Søgaard Clausen (DD) til Århus Stiftstidende.
Han kalder det "beskæmmende", at partierne bag forslaget foreslår at tilføje så store beløb kort efter budgetforhandlingerne, hvor byrådet skulle prioritere hårdt på anlægsområdet.
Også SF's Mette Bjerre finder det "stærkt kritisabelt" at skyde så stort et ekstrabeløb i stadionet og foreslår at nedskalere byggeriet.
"Vi har en trængt kommunekasse, hvor der mangler penge til alt fra lokale idrætsfaciliteter, faglokaler i skolerne, specialskolekapacitet, cykelstier, jordfond, botilbudspladser og meget andet. I den situation er det ikke ordentligt at bede kommunen om et trecifret millionbeløb til et fuldskala-stadionprojekt," siger hun til Århus Stiftstidende.
En del af finansieringen finder kommunen ved at kanalisere beløb, der var afsat til infrastruktur og udviklingen af idrætsområdet Kongelunden, over til selve stadionet, hvilket ikke er i tråd med meldingerne fra december 2022, hvor stadionbyggeriet blev præsenteret for offentligheden.
Mette Bjerre påpeger, at det hele tiden har været budskabet, at skatteborgerne ikke skulle betale for AGF’s nye stadion, og ifølge SF'eren ligger denne fortælling nu "i ruiner", hvis ekstraregningen primært ender hos kommunen.
En anden finansieringskilde er forventede indtægter fra selvbudgettering i Budget 2025. Ifølge NB-Økonomi har Aarhus Kommune indberettet til Indenrigsministeriet, at man i 2025 budgetterer med 149 mio. kr. ud af den forventede gevinst, der først kan gøres endelig op i 2028.
Sidst opdateret: 06/11/2024 - 13:31
Emner: Kultur














































