Demensområdet er en svær størrelse, da patienterne ofte ikke selv er bevidste om deres egentlige behov, og hvor de skal opsøge hjælp. Samtidig er antallet af borgere med demens stigende.

Tinna Klingberg, næstformand ved Demenskoordinatorer Danmark, peger på, at kommunernes demenskoordinatorer mangler strømlinede opgaver. Hun mener, at for brede og udefinerede rammer for arbejdet er det, som medlemmerne oftest oplever som mest problematisk.

Aktuelt arbejder hun sammen med blandt andre Sundhedsstyrelsen på nye anbefalinger omkring antipsykotisk medicin, da de nuværende anbefalinger er ti år gamle. De forventes at komme i løbet af første kvartal i 2025.

"Vi oplever øget fokus på demensområdet, men vores medlemmer oplever, at der bliver sparet på området ude i kommunerne. Det er samtidig svært at sige noget principielt om området, da der ikke findes nogen opgørelser over demenskoordinatorer, og deres opgaver kan være forskellige," siger hun til NB-Kommune.

"At have demenskoordinatorer er ikke en skal-opgave, det er en kan-opgave. Så det varierer meget fra kommune til kommune, hvor mange man har per borger, og hvad deres opgaver er."

Udbredt men ukendt omfang

Næstformanden peger på, at koordinatorer er udbredt i landet, men at der i praksis er markante forskelle på deres opgaver.

Langt de fleste kommuner har demenskoordinatorer, men da de ikke har en bestemt titel, så er det svært at gøre op. Dertil har de meget forskellige opgaver, hvor nogle er administrative konsulenter og ikke ser borgere, nogle kigger på politikker, andre har en støttende funktion ved borgeren, hvor nogle kun er i byen og andre udelukkende på plejehjem.

"Det kan være svært, hvad man præcis skal undersøge, når man vil gøre op, hvor mange koordinatorer der er," påpeger Tinna Klingberg.

Det, som fylder ved medlemmerne, er, at det er en koordinerende funktion. Ofte, når det kommer til tværsektorielt samarbejde, kan det indebære opgaver med alt fra oplysning og kommunikation, til at være inde over emner som magtanvendelser, medicin, opfølgninger, meningsfuld beskæftigelse og livskvalitet. Samtidig skal de have en støttende funktion for både borger og dens pårørende.

"Det kræver mange fagligheder at løse alle disse opgaver, og det er en udfordring for koordinatorerne," siger hun.

Foreningen Demenskoordinatorer Danmark har 450 medlemmer.

Samlet pakke vil være optimalt

Hun mener, at ligesom der findes kræftpakker, ville noget lignende for demensområdet være optimalt - både for at sikre medarbejdere og patienter.

For eksempel har man et mål om at nedbringe brugen af antipsykotisk medicin, men det kan være en stor udfordring, når der ikke ligger en ramme for, hvordan man vil arbejde forebyggende med problematikken.

"Et hovedbudskab må være, at det er en kæmpe undren, at der ikke arbejdes mere struktureret på dette område, når man omvendt gør det ved diabetes- og kræftpatienter," afslutter hun.