Kommende AI-lov skal få kommunernes strandede projekter videre

Se kortet: Så langt er sundhedsrådene med nye penge til kommunerne

Strategi for datacentre på vej: S-ordfører vil bevare kommunernes ret til at sige nej

Direktør advarer om dyrere faste teams: Ældreministeren vil se nærmere på problemet

IT-sikkerhed udfordret: Minister varsler digital genopretningsplan

KL foreslår tre konkrete ændringer af arbejdspligten

Lolland vinder pris for juniormesterlære efter træg start på landsplan

Kåring af Danmarks bedste kommune på ældreområdet offentliggøres i næste uge

Op mod 100 siders AI-klager presser kommunerne: Borgerrådgiver frygter ond spiral

Ankestyrelsen peger på en særlig udfordring med AI-klager

Så store forskelle er der på de nye sundhedsråds udfordringer

Forskellene på borgernes sundhedstilstand giver de 17 sundhedsråd opgaver af meget forskellig karakter. I Sundhedsråd Vendsyssel vil opgaverne være over 50 procent større end i Hovedstaden, viser ny beregning af udgiftsbehov. Se tallene for din kommune og tilhørende sundhedsråd her.

Udgivet: 27/09/2024

Pia Paarup Krebs

Redaktør

Del artiklen:

De nye sundhedsråd kommer til at stå over for opgaver af meget forskellig størrelse. Der er nemlig store forskelle på sundhedsudgiftsbehovene for borgerne i sundhedsrådene, og også mellem de kommuner, der indgår i hvert sundhedsråd.

Det viser beregninger, som NB-Økonomi har foretaget.

Vi har opgjort udgiftsbehovet for hver kommune i de nye sundhedsråd ud fra den fordelingsnøgle, som i dag gælder for regionerne. Derefter har vi beregnet udgiftsbehovet for hver enkelt sundhedsråd, og omregnet det til et indeks.

I kortet herunder kan du se indeks for sundhedsudgiftsbehov i hvert sundhedsråd, og når du holder musen over din kommune, kan du se kommunens tal. Sundhedsråd Hovedstaden (København, Frederiksberg og Bornholm) har det laveste beregnede indeks på 81 fulgt, mens Sundhedsråd Vendsyssel (Brønderslev, Hjørring, Læsø og Frederikshavn kommuner) har det højeste på 119 fulgt af Sundhedsråd Sønderjylland med indeks 117.

Artiklen fortsætter under kortet.

Internt i de enkelte sundhedsråd er der endda endnu større forskelle. For eksempel i Sundhedsråd Fyn, hvor indekset i Odense Kommune er på 91, mens det i Langeland Kommune er næsten dobbelt så højt, nemlig 164.

De 17 sundhedsråd

Region Nordjylland

Vendsyssel: Hjørring, Brønderslev, Læsø og Frederikshavn

Limfjorden: Aalborg, Vesthimmerland, Jammerbugt, Morsø, Rebild, Thisted og Mariagerfjord

Region Midtjylland

Kronjylland: Randers, Favrskov, Norddjurs og Syddjurs

Horsens: Horsens, Hedensted, Odder og Skanderborg

Aarhus: Aarhus og Samsø

Vestjylland: Herning, Holstebro, Ikast-Brande, Lemvig, Ringkøbing-Skjern og Struer

Midt: Viborg, Skive og Silkeborg

Region Syddanmark

Fyn: Odense, Assens, Faaborg-Midtfyn, Nordfyn, Kerteminde, Ærø, Langeland, Nyborg og Svendborg

Trekantsområdet: Kolding, Fredericia, Middelfart og Vejle

Sydvestjylland: Esbjerg, Fanø, Varde, Vejen og Billund

Sønderjylland: Sønderborg, Tønder, Haderslev og Aabenraa

Region Østdanmark

Hovedstaden: København, Frederiksberg og Bornholm

Hovedstaden Syd og Vest: Hvidovre, Dragør, Tårnby, Albertslund, Brøndby, Glostrup, Høje-Taastrup, Ishøj og Vallensbæk

Hovedstaden Nord: Herlev, Ballerup, Gentofte, Gladsaxe, Lyngby-Taarbæk, Rødovre, Egedal, Furesø og Rudersdal

Nordsjælland: Hillerød, Allerød, Fredensborg, Frederikssund, Gribskov, Halsnæs, Helsingør og Hørsholm

Østsjælland og øerne: Køge, Solrød, Greve, Roskilde, Stevns, Faxe, Vordingborg, Guldborgssund og Lolland

Midt- og Vestsjælland: Slagelse, Holbæk, Næstved, Ringsted, Sorø, Odsherred, Kalundborg og Lejre

Kilde: Indenrigs- og Sundhedsministeriet

Beregning af sundhedsudgiftsbehov

Det beregnede udgiftsbehov afspejler på baggrund af aldersfordeling og socioøkonomi, hvordan sundhedstilstanden må forventes at være i landets forskellige kommuner og dermed i de sundhedsråd, som kommunerne skal indgå i.

Sundhedsudgiftsbehovet fortæller altså, hvilke sundhedsråd der skal håndtere de største udfordringer med befolkningens sundhedstilstand. Og for den enkelte kommune illustrerer tallet også, hvordan udgiftsbehovet på sundhedsområdet må forventes at være i de andre kommuner i sundhedsrådet relativt til kommunen selv.

Det skal bemærkes, at beregningen siger ikke noget om, hvordan fordelingen af ressourcerne i sundhedsindsatsen er i dag, og altså ikke om der er brug for en større eller mindre omfordeling sammenlignet med nu.

Den politiske ledelse af sundhedsrådene vil blive placeret hos en blanding af regionsrådsmedlemmer og kommunalbestyrelsesmedlemmer - dog altid med et stemmeflertal hos regionens politikere.

Fik du læst?

Kommunerne vil altid være i mindretal i nye sundhedsråd

Fordeling af finansiering på sundhedsområdet

Både regionernes og kommunernes finansierings- og udligningsmodeller skal, jf. regeringens sundhedsudspil, analyseres og tilpasses den nye opgavefordeling og -afgrænsning. Sundhedsudgiftsbehovet er her beregnet på baggrund af de eksisterende kriterier i den regionale finansiering på sundhedsområdet, jf. faktaboksen nederst.

Det er væsentligt at bemærke, at finansieringen i regionerne er uafhængig af skattegrundlaget mv. i de enkelte kommuner, og at fordelingen af finansieringen på sundhedsområdet altså vil blive baseret på det beregnede udgiftsbehov, som det vil komme til at se ud for de kommende fire regioner.

Beregningen af sundhedsudgiftsbehovet i de enkelte kommuner er baseret så vidt muligt på kriterierne i den regionale finansiering, jf. faktaboksen herunder.

Sådan har vi gjort

Sundhedsudgiftsbehov er beregnet på kommuneniveau på baggrund af de regionale kriterier for aldersbestemt udgiftsbehov og socioøkonomisk indeks. De enkelte kommuners sundhedsudgiftsbehov er sammenvejet til de 17 sundhedsråds gennemsnitlige udgiftsbehov.

Det aldersbestemte udgiftsbehov (vægt 77,5 pct.) er beregnet på baggrund af 5-års aldersgrupper i de enkelte kommuner og den landsgennemsnitlige drg-udgift i hver aldersgruppe.

Det socioøkonomiske indeks (vægt 22,5 pct.) er beregnet på baggrund af følgende:

Antallet af børn af enlige forsørgere (vægt 15 pct) - fra Meddelelse om tilskud og udligning for 2025 for kommuner

Antallet af enlige i aldersgruppen 65 år og derover (vægt 25 pct.)- fra Meddelelse om tilskud og udligning for 2025 for kommuner

Antallet af personer i udlejningsboliger (vægt 15 pct.) - fra Danmarks Statistiks tabel BOL21

Antallet af familier på overførselsindkomst (vægt 17,5 pct.) - fra beregningen af det socioøkonomiske indeks på det regionale område og fordelt forholdsmæssigt på kommuner i regionen efter folketal

Beregnet antal tabte leveår opgjort i forhold til den region, der har den højeste middellevetid (vægt 10 pct.) - fra Meddelelse om tilskud og udligning for 2025 for kommuner, kriteriet Lav middellevetid

Psykiatriske patienter, der har været i kontakt med det psykiatriske sygehusvæsen inden for 10 år (vægt 10 pct.) - fra Meddelelse om tilskud og udligning for 2025 for kommuner

Psykiatriske patienter med skizofreni, i kontakt med det psykiatriske sygehusvæsen inden for 10 år - udgår pga. manglende data, vægten er lagt til “Psykiatriske patienter”

Antallet af indbyggere på øer uden fast forbindelse - udgår, vægten er lagt til “Befolkningstæthed”

Befolkningstæthed (vægt 7,5 pct.) - fra Meddelelse om tilskud og udligning for 2025 for kommuner

Sidst opdateret: 09/06/2026 - 15:51

Forrige artikel