Alle byrådsmedlemmer i Rebild, Hedensted og Odder kommuner er gået med i årets budgetforlig. De tre kommuner har det til fælles, at de som land- og oplandskommuner nær væsentligt større byer har voksende befolkning, men på grund af udligningssystemet har kommunerne i flere år kørt med en stram økonomi med begrænset likviditet til følge.

Årets budgetaftaler har det til fælles, at de stort set ikke rummer nogen besparelser, og at omfanget af nye, varige driftsposter og velfærdsforbedringer er relativt begrænsede. Selv når man tager højde for forskellen på kommunernes størrelse, er investeringerne på eksempelvis skoleområdet i Rebild, Hedensted og Odder ikke på samme niveau som i mange større kommuner.

Hedensted låser sig i to år og vil samle administration

Økonomiaftalen og det efterfølgende finansieringstilskud har i Hedensted Kommune ikke skabt grundlag for at lave store velfærdsløft. I bedste fald er Hedensted "en såkaldt vedligeholdelseskommune," lyder det i budgetaftalen.

Politikerne har dog fundet rum til at lave forbedringer i mindre skala med budgetaftalen, samtidig med der lægges fem mio. kr. i kommunekassen i alle fire år.

"Det samlede løft til velfærd og vækst (i 2025, red.) udgør 34,8 mio. kr., som går til, at vi kan fortsætte den positive udvikling, Hedensted Kommune er inde i," siger borgmester Ole Vind (V), der sammen med byrådskollegerne har besluttet at selvbudgettere i 2025.

Med den toårige aftale vil service- og anlægsniveauet være "låst politisk" i 2026. Denne budgetlægningsmetode omtales som "ekstraordinær" i pressemeddelelsen.

"Det sker, fordi det kommunale råderum svinger betydeligt i de kommende år. Ved at indgå et toårigt budget kan disse udsving glattes ud, så der sikres kontinuitet og stabilitet i kommunens økonomi," skriver forligspartierne.

Udsvingene kommer til udtryk på anlæg, hvor Hedensted i 2025 langtfra udnytter anlægsrammen. Serviceforbedringerne er målrettet den nære velfærd og erhvervsfremme. Fem mio. kr. går til skolerne, mens der bruges to mio. kr. på både ældreområdet og handicapområdet.

Partierne afsætter desuden 2,2 mio. kr. til at fjerne et byggesagsgebyr, der blev indført i 2023, ligesom en nedrivningspulje øges med 1-2 mio. kr. om året.

Endelig er alle partier blevet enige om arbejde for at samle de kommunale medarbejdere yderligere på så få lokationer som muligt. Klogere udnyttelse af kvadratmeterne er målet, og i første kvartal 2025 skal administrationen lave en langsigtet handleplan og indhente erfaringer fra andre kommuner, der har samlet medarbejderne. Der skal også tages stilling til, hvad der ønskes af fremtidens rådhuse og deres placering.

Odder bruger begrænset engangsgevinst

Odder-politikerne har haft fokus på at "konsolidere kommunens økonomi", skriver partierne i pressemeddelelsen. Ifølge budgetmaterialet, der imidlertid ikke rummer en hovedoversigt, styrkes kassebeholdningen med 10 mio. kr. i 2025.

"Det har været helt afgørende for Kommunalbestyrelsen, at kassen styrkes og likviditeten dermed øges, så vi bedre kan modstå uforudsete udgifter," lyder det i aftalen.

Som hovedregel finansieres varige driftsudvidelser af penge, som kommunen har opnået med et effektiviseringsprogram, og der er få nye, permanente udgifter i aftalen.

Partierne skyder 1,6-3,2 millioner kroner om året i nye pladser på sundhedshusets akut- og korttidsafdeling i lyset af det stigende antal ældre. Odder Kommune er også med til at finansiere, at trafikfrekvensen på Aarhus Letbane om nogle år kan øges til kvarters-drift. Det koster en million kroner om året i ekstra afdrag at få etableret de nødvendige krydsningsspor.

Engangsgevinsten på 6,6 mio. kr. fra det ekstraordinære finansieringstilskud går til enkeltudgifter i 2025. Flest penge sendes til skole- og dagtilbudsområdet - to mio. kr. til et kvalitets- og kompetenceløft i dagtilbud og to mio. kr. til omstilling i forhold til specialundervisning.

Politikerne anvender også 1,5 mio. kr. i 2025 til det lokale arbejde med den grønne trepart samt 1 mio. kr. til en satsning på frivillighed og mobilisering af civilsamfundet.

"Det er en ansvarlig og visionær aftale, som jeg er meget glad for," siger borgmester Lone Jakobi (S) om det samlede resultat.

Rebild forbereder borgere på uændret serviceniveau

I den himmerlandske kommune er det tidligere så krigeriske byråd nået til enighed om et budget, der skal "skabe stabile rammer om kommunens drift og udvikling de kommende år".

En af overskrifterne i aftaleteksten er, at "Rebild Kommunes økonomi er genoprettet og på ret kurs", efter at skattestigninger og skolelukninger har været på budgetmenuen de seneste år.

"Der skal ikke lægges skjul på, at de sidste to års budgetforhandlinger har været særdeles vanskelige. Vi er nu kommet så langt i genopretningen, at der er balance i kommunens økonomi, og det har derfor ikke været nødvendigt at finde nye besparelser i budget 2025," siger borgmester Jesper Greth (V) i en pressemeddelelse.

I aftaleteksten slår partierne fast, at de tilførte midler er begrænsede, så "borgerne generelt vil opleve et uændret serviceniveau".

Byrådet anskuer budgettet for 2025 og 2026 med et samlet blik, og over de to år ender bevægelserne i kassebeholdningen tæt på 0.

Med Rebilds forholdsvis store andel af finansieringstilskuddet på 17,4 mio. kr. har der været plads til at øge driften lidt. Politikerne har besluttet at smøre indtægten ud over og både 2025 og 2026 og sender blandt andet fem mio. kr. til skolerne, fire mio. kr. til veje og bygninger og tre mio. kr. til idrætshaller.

I budget 2024 hævede Rebild Kommune skatten med 0,5 procent og lukkede to skoler. Provenuet fra de to kontroversielle beslutninger bruges blandt andet til at "styrke og gentænke skolerne", der i alt modtager ca. 20 mio. kr. om året ekstra gennem budgetperioden.